torsdag den 4. marts 2010

Out of Juice

Endte til lyrikoplæsning på Operaen i Staden i går. Men jeg véd ikke, hvad det er med folk for tiden: Kun Line-Maria Lång virkede rigtigt gearet, selvom Sandberg også morede med et indslag, der formede sig som én lang humoristisk kritik af værten Gordon Inc., som selv ivrigt smædede tilbage. Til gengæld var der hyggeligt ved "digterbordet", hvor der ivrigt blev vendt synspunkter og idéer, mens stedets beholdning af Christiania Pils (Øko-Thy med specialmærkat) langsomt udtyndedes.

***

Undrer mig over, hvad folk nogle gange tænker på, når de navngiver deres butikker eller fremstiller - går jeg ud fra - dyre reklameskilte. På Købmagergade er der en butik, der averterer med "go away"-tilbud, og en anden - en juicebar - som simpelthen hedder Out of Juice! Men det mærkeligste er dog et netcafé på Hamletsgade, jeg fik øje på i går: Den hedder AK 47 og har en silhouet af maskingeværet som logo. En ironisk kommentar til det billede, mange folk har af Nørrebro som en krigszone og terroristrede?

2 kommentarer:

CillyBilly sagde ...

Men den der AK47 netcafe - er det ikke dér der blev skudt en af de første gange i den nuværende bandekrig, eller hvaffaen det er de har gang i?

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Kan ikke huske det, efterhånden. Der er jo blevet løsnet en del skud hen ad vejen. I så fald er navnet bare dobbelt latterligt.