søndag den 21. marts 2010

"De andre"

Et gennemført roligt døgn oven på de sidste dages hektiske aktivitet. Åd, drak vand og saft og så Seinfeld i lange baner, mens jeg filosoferede over en ny undersøgelse, der "beviser", at folk, som køber økologisk, opfører sig dårligt over for andre mennesker: Stjæler, lyver og går amok for et godt ord. Pointen var vist, at man føler, man køber sig "aflad", hvis man køber grønt, og derfor har lov til at opføre sig som et gennemført røvhul!

Ved ikke hvem, der foretager den slags undersøgelser, men den får mig til at tænke på sure, gamle mænd i forstæderne, der tror, at folk med langt hår stjæler og tager stoffer, og renskurede fitness-karriere-menneskelige-brækklatter, der, omgivet af et skærende dommedagslys af selvretfærdighed og Apartheid-hysteri, jublende udråber rygere og overvægtige til at være "tabere".

Og først og fremmest får det mig til at tænke over, hvorfor os mennesker ind ad en kant tilsyneladende har et uudtømmeligt behov for at behandle "de andre" som lort, og ikke skyr nogen midler for at retfærdiggøre den type opførsel...

5 kommentarer:

Louise Kristensen sagde ...

Artiklen, du her hentyder til om de grønne hyklere, som udviser umoralsk adfærd, har affødt et hav af reaktioner på Informations hjemmeside, den ene mere underholdende end den anden.
Man kan kigge på http://www.information.dk/227556 og derefer overveje hvordan man selv passer ind i ligningen. Jeg kan så personligt konkludere, at det nok er godt jeg både drikker, ryger og bander, ellers ville jeg da gå hen og være et rigtig dumt svin, sådan som jeg både køber økologisk, spiser vegetarisk og...uhh...dyrker motion!

CillyBilly sagde ...

Man kan få en undersøgelse til at sige stort set lige det, man vil have den til, hvis bare man designer spørgsmålene på den rigtige måde. Spild af tid.

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Ja, det var næsten indlysende, at nogen skulle finde på at hive det faktum, at Hitler var vegetar, op af sækken...

Cille@ Darn right! Det skræmmende er i hvor høj grad den slags undersøgelser ikke desto mindre løbende formår at sætte dagsordener i offentligheden...

Louise Kristensen sagde ...

En sten er vegetar
Hitler er vegetar
Ergo er Hitler...

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Yup, et lige så gyldigt argument.

Bortset fra dét har den Holberg-syllogisme altid fascineret mig. Den åbner for pænt mange spørgsmål omkring logikkens væsen og gyldighed.