mandag den 22. marts 2010

Brøgger da capo

Læser Suzanne Brøgger igen igen. Denne gang Transparence. Og er igen fængslet af hendes evne til konstant at fortælle den samme historie - den om hendes liv - med bittesmå variationer uden egentlig hverken at gentage sig selv eller tabe den litterære kvalitet på gulvet. Hos hende er det de filosofiske bylines, der betyder alt - de små erkendelser fra vejkanten, som alligevel er ekstremt væsentlige og mættende. For hendes vedkommende eksisterer litteraturen på bedste vis i periferien af selve livet - som det egentlig bør være.

Er fortsat ikke utilbøjelig til at mene, at hun er den største, vi stadigvæk har.

Ingen kommentarer: