søndag den 7. februar 2010

Fut i kineserierne

Louise øver sig i disse dage på kinesisk dans - det er meningen, at vi skal til kinesisk nytårsfest her inden så længe, komplet med drager og det hele. Ideelt set skulle jeg vist endda have været klædt ud i amagerdragt, så det internationale aspekt virkelig blev understreget, men det er nok ikke muligt. Lyden af ømme muskler og deslige overskrider nu også mange sprogbarrierer, skulle jeg hilse at sige.

Selv tilbragte jeg søndagen med at pleje tømmermænd og se Frasier, en doven hund, som jeg er.

2 kommentarer:

Louise Kristensen sagde ...

Kan man klappe med én øm muskel?

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Måske snarere knække?