mandag den 8. februar 2010

Af en poetik - kort appendix

Skægt - eller vel egentlig meget logisk - som mange poeter har det med at smage på ordene. Har da selv en rem af huden. Der er, indrømmet, nogle, som klinger bedre end andre, og dem, jeg holder mest af, er dem, der "lyder som sig selv": "Fnug", "grøde", "duft", "summen" etc. Men det er mange år siden, at jeg gjorde mig nogen illusioner omkring sprogets "magiske virkning". Man kan bare ikke fremmane en frugthave ved at skrive om den - udsøgte ord eller ej forbliver den på papiret.

Nej, for mig er ord noget, man bygger af, og deres værdi er praktisk - ikke magisk. Med andre ord: Holder lortet, hvis jeg bruger det ord her, eller gør jeg klogere i at bruge et andet? Den eneste magiske - eller bare suggestive - kraft, jeg ser i et digt, ligger i enten tekstens symboliserende enhed eller de brudflader, det evt. formår at skabe i hverdagslogikken. Resten er et spørgsmål om at bruge den rette størrelse søm til den rette type tømrerarbejde.

Ingen kommentarer: