onsdag den 13. januar 2010

Pindsvinepigtræer osv.

Publicerer i vildskab. Har lagt samlingen "8600 Silkeborg" ud på min lyrikblog, og om lidt kommer jeg til Victors erindringer på slægtshjemmesiden.

Til gengæld er der tøvejr. Fandens også. Ville faktisk rigtigt gerne have været i Dragør for at glo på isflager.

Læser mig roligt vej igennem et bogobjekt, som en række mindre forlag fremstillede til Verbal Pupiller i 2007. Masser af skægge ting i, de fleste i obskure og originale formater. Selve den digteriske kvalitet er dog noget vekslende. Det bedste, jeg endnu er skvattet over, er Eli I. Lunds Genteknologi for Børn, der på en sød. naivistisk facon spytter syre af videnskaben via korte, fine digte som dette:

"Pindsvinepigtræet
står lukket om sig selv
mærker ingen vind
ingen sne
is breder sig om piggene
træet som et krystaltræ
vinden spiller toner på piggene
i vintermorgenen"

Så meget sagt er en boks, som i den grad er fyldt med småhæfter, cd'er og mindre objekter, så absolut den hund værd, jeg fandt den for i Møllegades Boghandel.

Ingen kommentarer: