søndag den 24. januar 2010

Noget mere om films

Er omsider kommet mig over gårsdagens hardcore tømmermænd oven på ditto druk i FC Hvidovres klubhus. Heldigvis endte dagen med pizza fra Dilan - en glimrende snask lige omkring hjørnet, der ikke blot er leveringsdygtig i gode, sprøde bunde, men er det eneste sted, jeg har frekventeret, hvor baconen ovenpå rent faktisk er sprød! Og så filmatiseringen af American Psycho på afspilleren. Se, der har vi en glimrende film. Havde ellers længe afholdt mig fra at se den, eftersom jeg kender bogen ud og ind og mente, at der var for meget i den, der simpelthen ikke kunne overføres til lærredet. Hvilket jeg sådan set havde ret i: Den bevidst dræbende monotoni i bogen var erstattet af et stramt flow og en direkte komedieagtig undertone. Men alle de væsentlige pointer var med, de var nøje tilpasset mediet, og, ligesom bogen, fik man lyst til at gense filmen for at lede efter det exit, der bare ikke er der.

Men ellers er mit generelle problem med filmmediet nok, at jeg ikke synes, levende billeder har samme slidstyrke som et godt maleri eller en veldrejet bog. Ikke ofte, i hvert fald. Kan nævne nogle få eksempler - Heimat-trilogien, 1900, Brazil, The Wall, Mulholland Drive. Men selv nogle af de værker, jeg holder mest af - A Clockwork Orange, Trainspotting, Dancer in the Dark, The Straight Story osv. - skal bestemt ikke overrendes, for så bliver de simpelthen slidt i stykker.

Måske fungerer dvælen og dybdeperspektiv simpelthen ikke så godt i biografen, som det gør på et lærrede eller en bogside? Får i hvert fald stadig kuldegysninger af kedsomhed ved at tænke på Kieslowskis farvetrilogi, der netop forsøgte at excellere i de ting, men aldrig blev andet end ét langt, raffineret gab...

Ingen kommentarer: