mandag den 4. januar 2010

I hate myself and want to die!

NOT!!! Men en uproduktiv dag. Har bedrevet dagens digt plus en gang måske ikke urimelig, men potentielt destruktiv mavesyre herude, som jeg endte med at slette igen.

Overskriften kommer af, at jeg læser I Hate Myself and Want to Die af Tom Reynolds. En gennemgang af de 52 - efter hans mening - mest deprimerende sange nogensinde. En udpræget coffee table book, men ikke desto mindre meget underholdende og oplysende. Selvom jeg savner sublime undergangshits som Sisters of Mercys "Black Planet", Death in Junes "She Said Destroy" og The Smiths' "Heaven Knows I'm Miserable Now". Men det er vel en smagssag. Han får åbenbart mere nederen på af Mariah Carey og Billy Joel, og jeg kan ikke sige, at jeg står totalt uforstående tilbage.

Udenfor er der stadig koldt som i en brøndgravers røv.

Ingen kommentarer: