onsdag den 6. januar 2010

Dorske dyr og smuk journalistik


Interessant øver i går. De fire tilstedeværendes musikalske niveauer var vidt forskellige, men der var nogenlunde enighed om de musikalske referencer. Kan være, det bliver et kort eventyr, men også, at det finder en spændende form. Vi får se.

Vågnede op i morges ved, at min hånd sved. Det viste sig, at jeg havde sovet med den på radiatoren i et pænt stykke tid, hvorved jeg havde erhvervet mig 1 stk. andengradsforbrænding. Det ser værre ud, end det føles, men nonetheless...

Skal se dokumentarfilmen Into Eternity sammen med Louise i aften. Den handler om nogle underjordiske gange, man pt. er ved at bygge i Finland til opbevaring af atomaffald, der vil være ekstremt dødbringende de næste 100.000 år. Dvs. ca. halvdelen af den tid, mennesket har eksisteret indtil videre.

Hvor tåbeligt kan et såkaldt intelligent dyr være? Vi har jo ligesom alle sammen hørt om fænomener som kontinentaldrift, seismisk aktivitet, kometnedslag osv. I det lys er intet sted på kloden pr. definition sikkert i så lang tid. Og eftersom vi er så lidt smarte, at vi i det hele taget roder med noget så vanvittigt som kerneenergi, tvivler jeg i det hele taget på, at vi - selv hvis alt ellers går efter planen - kan bedrive en forsegling, der med garanti kan holde på skidtet i så lang tid. Men næh, nej, out of sight, out of mind... Skal nok blive en pænt underholdende kigger, den film.

On a brighter note: Det nye nummer af Geiger er kommet, og jeg har essayet "Splittelsens førstefødte" med. En række glimrende, synes jeg, noter om musik/kunst og erotik med udgangspunkt i begrebet "kinkyness" - endda illustreret af Zven Balslev, hvis lo-fi-billedkunst jeg holder meget af og kun er stolt af at blive associeret med. Men samtidig vil jeg også gøre opmærksom på, at nummeret rummer mere end almindeligt glimrende interviews med Skammens Vogn, Frodegruppen 40 og Torben Ulrich/Søren Kjærgaard, og at min gamle, kompetente konkurrent (vi har altid haft det med at være lettere uenige, men i hvert fald fra min side har respekten aldrig manglet) inden for kraut-området, Jannik Juhl Christensen, leverer en smuk, nuanceret artikel om new age-musik under overskriften "Evighedens candyfloss". Et skidegodt nummer, hvis jeg skal sige det - og eftersom jeg selv har haft meget lidt med det at gøre, er det såmænd ikke engang selvros.

Ingen kommentarer: