torsdag den 7. januar 2010

Den pilfingrede abe


Smukt show i Grand i går. Det viste sig, at Into Eternity blev vist simultant i 30 biografer over hele landet, og at selve introduktionen og den efterfølgende debat v. bl.a. instruktøren Michael Madsen og SF's Steen Gade, som vi havde forvildet os ind til, blev optaget live og transmitteret til alle disse steder.

Selve filmen var nærmest lige så meget et billeddigt, som det var en dokumentarfilm. Madsen indrømmede bagefter, at han bl.a. havde snust til Rumrejsen År 2001 og Antonionis 60'er-film, før han gik til værket, og de mange stillestående og dystopiske, men også meget smukke billeder fra såvel affaldsdepotet Onkalo som den finske ødemark, det befandt sig i, pegede da også i den retning. Kan ikke helt finde ud af, om han kørte det for langt ud - om det blev følelsesporno - men effekten gik man ikke fejl af. Slet ikke da han satte Kraftwerks "Radio Activity" ind under en sekvens, der handlede om midlertidig - læs: Usikker - opbevaring af atomaffald. Kuldegysninger, røde øjne osv. osv.

Men filmens store force var de meget personlige og åbenhjertige interviews, han fik med bl.a. medlemmer af det finske atomenergi-argentur. For det var virkelig tydeligt, at de ikke blot var kølige bureaukrater og videnskabsfolk, men også almindelige mennesker, som var blevet sat til at udføre en nærmest umulig opgave: At finde en sikker form for opbevaring over et tidsspand på 100.000 år. Til min store overraskelse var mange af dem faktisk tydeligvis ikke de store tilhængere af atomenergi, og dem, der endelig var, anerkendte også det stærkt problematiske i det. Det korte af det lange var bare, at affaldet nu én gang eksisterede, og at nogen var nødt til at gøre deres bedste for at uskadeliggøre det. Og de "nogen" var så dem...

Overraskende nok viste det største problem i den sammenhæng sig ikke at være hverken klimaændringer, forandringer i jordlagene eller lignende, men mest af alt den menneskelige natur. Der var megen snak om markører - hvordan man skulle eller ikke skulle kommunikere til en menneskelig bevidsthed over en afstand på 100.000 år, at der altså befandt sig noget farligt under jorden her. For hvor mange symboler har vi pt., der går så lang tid tilbage og stadig er forståelige? Og vil et dødningehoved på en sten ikke i lige så høj grad fascinere senere generationer, som det vil frastøde dem? Af samme grund var stemningen mest for, at man bare skulle lukke hullet og glemme alt om stedet. Men hvad nu hvis nogen fandt det alligevel...?

Lad mig bare sige det sådan, at filmen endte i et foruroligende spørgsmålstegn. Ligesom i øvrigt debatten bagefter. Gade var ganske vist den eneste, der entydigt sagde nej til kerneenergi, men omvendt troede ingen rigtigt på, at vores efterkommere kunne holde fingrene for sig selv i længden.

Det gør jeg uheldigvis heller ikke.

4 kommentarer:

peter sagde ...

Mht USAs tilsvarende projekt ved Yucca Mountain i Nevada, har man foreslået at oprette en religion med præsteskab og syndsbevidsthed og det hele, hvor én af de absolut grundlæggende trosartikler skulle være at atomlageret er TABU - Nix Pille. Enhver med blot et minimalt kendskab til religioners virkemåde og ikke mindst levetid ved at det nok ikke er vejen frem.
Faktisk kunne jeg snarere forestille mig at "den ubegrænsede energi", som atomkraften kan siges at repræsentere, ville blive tilbedt som guddom efter et eventuelt civilisations-sammenbrud
For en sådan tro vil sådan et lager repræsentere den hellige gral.
(Ja jeg ved det. Jeg har læst altfor meget science fiction i min tid ;-))

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Ja, kan også kun se, at det forslag er dømt til at gå galt. Religioner ændrer sig særdeles meget over tid - således virker samtlige religioner, som findes i dag, som variationer af den samme urreligion, og hvor enige om mål og midler er det lige, de er? I øvrigt er det måske ikke helt uinteressant at nævne "catholic guilt", når man nu snakker tabuer...

Kan man i øvrigt bare sådan starte en religion fra regeringshold?

Helt ok med mig. Med den slags projekter ER man alligevel ude i scenarier, der kalder på science fiction...

peter sagde ...

Tja.. De forskellige romerske kejsere startede indførte jo adskillige religioner. En af dem, kristendommen, blev vidst rimelig fremgangsrig :-)

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

De indførte religioner, ja, men byggede de nogle fra bunden?