lørdag den 2. januar 2010

Blød landing

Vågnede noget desorienteret nytårsmorgen. For det første vel fordi jeg og Louise havde overnattet på en luftmadras i Næstved efter en særdeles hyggelig nytårsaften, hvor vi, ud over Astrid, Peter og deres to drenge, også havde været i selskab med en af Nordeuropas lifligste pladesamlinger (Blurt? No problem! Flying Lizards? Coming right up!). Men næsten lige så meget fordi jeg ikke havde tømmermænd!!!

Stenede det meste af dagen til velvalgte sange fra YouTube og så Svampebob Firkant på dvd, før vi atter drog hjem til Nørrebro i en lammende kulde. Nu ligger der igen et fint lag sne over byens tage, og himlen er høj, klar og blå.

2010 tegner lovende nok.

Ingen kommentarer: