tirsdag den 15. december 2009

Viskelæder

COP15 nærmer sig kollaps. Så meget desto bedre, hvis resultatet i modsat fald er en bindende lorteaftale, der ikke nemt lader sig ændre.

Gud (eller "førsteårsagen", som jeg foretrækker at kalde det, jeg tror på) er også ude med det store viskelæder. Jeg har været et smut i Gentofte i ganske solidt snefald, og nu er det helt sindssygt.

Og jeg har skrevet et digt om tre døde mennesker (et yndlingsemne, åbenbart):

Entropiens partitur

Mozart er død. Han kimer i graven endnu,
spiller bedre med hænder af luft,
synger bedre med tusinder af stemmer:
En lava af følfod spyes ud fra hans Requiem.

Kurt, han er død. Hans bevidsthed er spredt
over planter og vækstkasser nu, og hans orgel
er faldet til gulvet med røg ud af piberne.
”Smells like Teen Spirit” står skrevet
med huller i tagplader, skyer og hvide gevandter.

Lady Gaga er død, er en skygge i kunststof
og bling, er en dans frosset fast i et pokerfjæs.
Krystalliseret musik. Intet væv,
ingen mening kan æde dén krop.

Ingen kommentarer: