søndag den 13. december 2009

Valravn

Skulle have været på Louisiana i går, men forskellige ting gjorde, at det ikke blev sådan. I stedet endte vi ved nogle af Louises venner i Humlebæk, hvor der blev serveret glimrende laks med rodfrugtmos og rødvin. Og så gik turen ellers tilbage mod Nørrebro, hvor vi så Valravn på Global. Glimrende musikere, karismatisk sangerinde og i og for sig et fint repertoire. Men havde man hørt Sorten Muld og Björk før (hvorfor fanden skal nærmest alle nordiske sangerinder, der vedkender sig det norrøne, partout være direkte kopier af hende?), var der ikke noget nyt at kommé efter, og med en koncert, der varede over en time, strakte de også deres forholdsvis få idéer over lidt for lang tid. Men over et kortere album kunne deres væv af middelalderinstrumenter og moderne beats sikkert bevare fascinationskraften. For den var der, al kritik til trods.

Væltede i seng med de ondeste opstød på kloden - de rene vulkanudbrud i halsen. Bør ikke blande øl og rødvin mere.

Ingen kommentarer: