onsdag den 16. december 2009

Når poesi bliver til videnskab (eller noget)

Hver eneste dag er der noget, der dør,
en mulighed, der bliver udtømt,
en anden, der ikke bliver brugt
overhovedet, og det er det samme:
Et tab, der forvandles til krop
og til navn, der forskydes
for ikke at blive forstødt fra sig selv
– som en kælvende gletsjer,
der udskiller nyt i den skærende
krampe, som giver den indhold,
men altid fortegnes til sidst
i en snavset og doven pøl vand.

Ingen kommentarer: