fredag den 18. december 2009

Af en poetik, del 1

Som jeg lovede for længe siden, vil jeg nu gå i gang med at publicere en poetik i føljeton-form her. Det bliver ganske vist en anden slags tekst, end jeg planlagde dengang - et work in progress, der lader sig bedre læse som løse noter end et egentligt "værk". Men here we go...

***

Gal videnskab? Kompensation for barnløshed? Gudsmisundelse? Faktum er, at min poesi, som den har formet sig i mange år, har haft en ontologisk agenda. Den skal have en væren, et liv, en eksistens i sig selv. Den skal være ”ein Ding an Sich”. Hvert digt skal omslutte sig selv, have en egen biologi, en egen logik, et eget tankesæt, der så vidt muligt skal eksistere uafhængigt af mig. Men naturligvis også er uløseligt tilknyttet mig, for det er kun af mit væv og min sjæl – med mine hænder og på baggrund af min bevidsthed – at det kan forme sig. Men har man først vedtaget dét præmis, sker resten så at sige også af sig selv – som den første celle i et foster, der kalder på den næste osv. Spørg mig ikke om hvorfor, det er sådan. Måske fordi al skabelse har den samme operationsmodus, og at man, som kunstner, bevæger sig ind i selve demiurgens laboratorium, når man går til værks? Det er min tese, men den må forblive en gisning. At tingene sker sådan er til gengæld en reel erfaring.

***

Er ikke minimalist. Intet synes mig mere afskyeligt end en stue, hvor møblementet fylder så lidt, at der ikke er plads til mennesker, eller et juletræ, der pyntes så sparsomt, at det ikke hæver sig over dét at være træ. Det handler om at udfylde en form, og er den spraglet eller henkastet, skal den tackles derefter. Men selv adspredthed kalder på omhu, for ellers kammer det over i sjusk. Og tro mig: Forskellen kan ses, føles, høres. Selv det ”tilfældige indfald” beror, hvis det skal lykkes, på den rette indsigt og den rette ekspertise.

***

Lyt efter: Vil dette digt have tre arme?

***

”Skriv, som du lever, og lev, som du skriver”, sagde Poul Borum. Ja, helt bogstaveligt. Tænk på linjerne som årer og nerver, se rytmen som den rygsøjle, den er, betragt tekstmassen som kød, ordene som øjne, udsagnet som mund. Og kys eller tal eller spyt med den. Bare den er, og blot organismen bag den fungerer.

***

DAM-da-da-DAM-da-da-DAMdiDAM. Kornene falder.

***

hdsfhdsgfhhkjsaKFHYEUWHFGFHDGFDSBNHjhhghdgchsdgfhsgf
hvghdgchdgvhgcbxzmjvjfgjfsvjcbgvgjhxznhghvfhsdha,gKL
dhvgsdhfghDGFHGahfghDFHghfgdhfghDGFHGhdgfhdhfgdhfgsd

Kornene lander.

***

kornene svæver,
kornene svæver,
kornene svæver,

korncentration.

***

Du griber dem. Sandet slår rødder i øjnene, bærer din afgrøde nu.

4 kommentarer:

pter sagde ...

læs hvad der står mellem linjerne....glæder mig til fortsættelsen

pter sagde ...

eller som sagliog Skyum-Nielsen indikerede "med luft imellem"

pter sagde ...

saglig that is....

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Tak for de gode ord. Håber, at de to andre dele var værd at vente på :-)