tirsdag den 10. november 2009

Wham bam

Digtet er ikke et bind, der forhindrer forblødning,
en ble for en engel med inkontinens.
Det er ikke en dør, der giver efter for næven,
et øre ved baren, en favn i det høje.
Det hader din svedlugt og dyre parfume,
det afskyr din barndom, din samtid, din skilsmisse,
væmmes ved jubel og klagen og hælder dig ud
af dets seng efter samlejet, køligt, bestemt.
Det er ikke personligt, men der er et liv, der skal leves,
og helst på papir. Du kan ridse dit ansigt i armen, du kan!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

"Er kunsten en Gucci-taske? Hvem siger poesien ikke er en mudderpøl, som grisene elsker a bade sig i?"

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Tror, den er begge dele og ingen af dem. Den gør sgu, hvad der passer den, og er man en klog kunstner, hører man efter, hvad den siger...