tirsdag den 3. november 2009

Lige i munden

Denne angst om natten for
at vågne ved, at bjælker slipper murværk,
mure slipper fundamentet, fundamentet slipper jorden,
jorden slipper solen, sejler ud i kosmos
med en krop, hvor hud har sluppet kød
og celler sluppet celler. Sidevinde i sfærerne
og småsten på en mælkevej
- én eneste forstyrrelse,
og tanken glemmer tanken.

Ingen kommentarer: