onsdag den 25. november 2009

Another one bites the dust...

Kan såkaldte digtere være perfide og truende? Ja, jeg kender i hvert fald én, der kan, og som har kørt på nogle i min nærmeste omgangskreds længe. En totalt selvforblændet idiot, der simpelthen ikke kan forstå, at andre end ham kan blive sårede, og at fri selvudfoldelse ikke nødvendigvis bør eller skal stå i modsætning til at behandle andre folk ordentligt. I dag fik jeg nok og slettede ham fra min venneliste på Facebook under et vist postyr. I grunden for sent.

Hvorfor vil jeg altid tro på det bedste i folk, når jeg gang på gang bliver skuffet? Måske fordi alternativet lidt for nemt bliver at tro, at alle er fulde af lort. Og det er jo en gennemført tåbelig holdning, der kun kan virke selvforstærkende, når man selv begynder at sprede lort ud omkring sig.

Har valgt min - om man vil - naivitet, og gør den mig sårbar, må den gøre det. Må bare lære at trække en streg i sandet noget tidligere, end jeg typisk gør det nu. Der findes simpelthen bare folk, der ikke fortjener second chances. Fordi de bare er "røvhuller - simple as that"? Nej, for så entydigt tror jeg ikke, at mennesket er indrettet. Men der er folk, man bare ikke er i stand til at nå. Hvor man kun bliver skuffet af at gøre forsøget. Og kunsten er at spotte dem i tide, så der ikke direkte opstår fjendskab.

Det ved jeg, at der gjorde her. Og det skyldes først og fremmest hans komplette mangel på selvkontrol, men også, at jeg ikke spottede det fishy ved ham noget før, og gav ham for lang snor, da skaden allerede var sket.

Så dagens lektion: Skærp din menneskekundskab, Steffen!

Ingen kommentarer: