mandag den 26. oktober 2009

Efter slaget

Stille trin ud på nyt, gammelt terræn. Er flyttet til Hellerup, hvor jeg bor midlertidigt på en køreskole med masser af ekstra plads - et sted, jeg fandt efter et tip fra Louise K., der også bor her. Et stenkast fra et af settene fra 2900 Happiness. Hold kæft, der er også mange pelse herude! Hver gang, jeg passerer én, må jeg tage mig selv i at række ud efter en spand med rød maling... Men bortset fra det, giver kvarteret mig meget lidt at klage over. Der er strand, skov, god infrastruktur og et fint bibliotek. Og udsigt til Barsebäck, i øvrigt.

Som en stadig lettere nervesvækket general overvejer jeg strategier for det næste stykke tid. Har en oplæsning på torsdag - sikkert den sidste på Bureauet i en rum tid, eftersom stemningen ikke længere er god dernede - hvor jeg indgår i et program med såkaldt "indadvendte lyrikere". Har været en masse af mit gamle stuff igennem, og det vil jeg nok plukke en del ud fra. Men vil også gerne bare have lavet et eller andet nyt til arrangementet.

Så er der samarbejdet med The Cille, som har lagt meget stille på det seneste, eftersom geografien har gjort det noget nær umuligt at koncentrere indsatsen. Det vil jeg gerne have ordentligt på skinner igen snart.

Og et samarbejde med Louise K. om en tegneserie, hvor jeg indtil videre står for teksten, mens hun laver tegningerne. Vær forberedt på komplet uduelige superhelte som Depression Man og Wordman... Med mere...

Og så er der jobsøgning, venner osv. Nok at rive i. Det har jeg også brug for, kan jeg mærke.

2 kommentarer:

Jens Keis Kristensen sagde ...

Du lever sådan ca det mest turbulente liv, man kan forestille sig. Under alle omstændigheder: Velkommen tilbage til Kbh!

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Mange tak! Ja, det har også været en kende FOR turbulent for min smag... Og det synes min bank vist nok også...