fredag den 9. oktober 2009

Covers

Har netop fundet et gammelt blad, Mojo Classics: The Greatest Album Covers, i mit flyttelæs. Spændende læsning, der inspirerede mig til at lave mit eget all time top 10-breakdown...

10: Black Flag: Everything Went Black(1983).

Lavet af "punkens huskunstner" Raymond Pettibon. Effektivt, skrabet design med stærk signalværdi. En anden yndling af ham er road movie-omslaget til Sonic Youth s Goo-album.

9: XTC: Go 2 (1978)

Punk-æstetik på et tidligere stade, men brillant nonetheless. En stor kommentar omkring hvor overflødigt og vildledende, et pladecover er.

8: Aphex Twin: Come to Daddy (1996)

Chris Cunninghams skræmmende/groteske iscenesættelse af Aphex Twin som en flok tydeligvis ondsindede børn...

7: The Residents: Meet the Residents(1973)

Suverænt piss-take på The Beatles ' emblematiske Meet the Beatles-omslag. Matcher gruppens forskruede univers perfekt.

6: The Mothers of Invention: Weasels Ripped My Flesh (1970)

Fremragende pop art af Neon Park. Grotesk ide, der klart og humoristisk formidler gruppens anti-establishment-holdning.

5: King Crimson: In the Court of the Crimson King (1969)

Barry Godber skabte dybest set bare en moderne, mere naturalistisk udgave af Munchs Skriget til King Crimsons debut, men for mig er det simpelthen sådan, angst ser ud!

4: Einstürzende Neubauten: Tabula Rasa (1993)

Har altid været fascineret af vanitas-motivets elegante "husk, du skal dø"-udsagn, men har faktisk sjældent set det tacklet flottere end her. Anløben frugt, store insekter - og så en ledning, der stikker ud fra en melon for at forevige henfaldet på bånd. Genialt!

3: Pink Floyd: Atom Heart Mother (1970)

Storm Thorgerson/Hipgnosis har lavet mangt et fascinerende cover for Pink Floyd - fra Ummagumma helt frem til The Division Bell - men favoritten her er og bliver nu denne ko, der bare står og glor venligt/dumt ind i kameraet. Historien bag går på, at Thorgerson en dag - udgået for idéer - simpelthen tog sit kamera med på en cykeltur, hvorefter han så løb på Lulubelle III (det hed koen!) på en græsmark et sted. Ét foto, så var dét cover i kassen. Som følge deraf blev den fredet på livstid af landmanden. Bob Dylan havde den med på Rolling Thunder-touren i 1976, hvorefter Echo & The Bunnymen brugte den i en af deres videoer. I 1988 spillede den endda, så vidt jeg husker, sammen med Eddie Murphy i Beverly Hills Cop II! Går ud fra, at Lulubelle siden er gået til de evige græsmarker efter et langt og - vel specielt for en ko - mærkeligt liv.

2: KMFDM: Money (1992)

Er i grunden ikke den store fan af disse tyske industrialister, men det er jeg til gengæld af deres faste coverdesigner gennem mange år, der arbejder under det på alle måder passende navn Brute! Død, porno, vold, våben, dekadence, (ironisk!) totalitarisme et. al. mejslet ud i enkle, kraftfulde, næsten træsnit-agtige streger! Der er kun én designer, jeg overordnet set er mere begejstret for, og det er...

1: New Order: Technique (1989)

...PETER SAVILLE!!! Factory Records' minimalistiske husdesigner, der dog også har lavet mindeværdige covers for bands som Suede, Pulp, OMD og Ultravox! Egentlig ville jeg have puttet det enkle og indtrængende omslag til Joy Divisions Atmosphere-maxi (1980) på her - da jeg så det, ændrede det med ét slag mit æstetiske verdensbillede for livstid! - men jeg har ikke kunnet hitte en ordentlig gengivelse af det på nettet. Så det bliver den næsten lige så skønne blanding af psychedelia og klassicisme fra Technique-coveret, der kommer til at repræsentere hans klare, gennemtænkte udtryk her.

4 kommentarer:

Jens Keis Kristensen sagde ...

Sjov liste. Personligt synes jeg at det mest interessante New Order cover er low life-lp'en. En original fortælkning af det klassiske motiv: bandportrættet.
Og andre gode covers: Pet Shop Boys "Actually", hvor Chris Lowe sidder og gaber, Kraftwerk havde nogle rigtigt gode, og så er der selvfølgelig alle de smukke fra 4ad...

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Tja, Low Life er i hvert fald pænt atypisk. Og så alligevel meget Saville. På en måde kunne jeg også rigitg godt lide den digitale hyperrealisme, han kørte omkring Republic-albummet - omslaget til World-singlen er f.eks. også enormt vellykket.

Men kan også godt lide alle dem, du nævner. Overvejede - bort set fra PSB, som jeg bare ikke tænkte på - noget af det hele. Men ville holde listen nede på 10 ting, så...

Anonym sagde ...

Nogle raster ind over den med Zappa, så var det en Lichtenstein, og mon ikke han kunne sige ja tak til den? Har også altid været glad for koen både på grund af det udenpå og indeni. My favotite Floyd. Kan oplyse at der også er vanitas-sjov udenpå procol Harums "Exotic birds and fruit", men ENs friske detalje er super optur! Låwise

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Ja, tænkte også Lichtenstein der, så på den led er coveret ikke superoriginalt. Men det holder virkelig i sammenhængen! Atom Heart Mother er langt fra mit favoritalbum med PF - det er nok snarere Ummagumma, Wish You Were Here, The Wall eller The Division Bell alt efter humøret. Men side 2 er fin. Vidste ikke det med PH, men er stødt på Vanitas-motiver som covers flere gange. Neubauten har dog brugt formen bedst.