onsdag den 7. oktober 2009

Clevin

Af og til står stjernerne bare
ikke rigtigt på himlen,
danner konstellationer
som Kogeren, Sengen og Lokummet,
lyser i bakgear
og støder planeterne fra sig.
Stjerner er de dog stadig.
Med lim og papir
går jeg natten i møde.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvis du lige klipper dem ud og kigger ind i hullet bag dem, vil du kunne se Orion og Cassiopeia og Skabelsens søjler. Venligst, M.

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Man kan jo også selv klippe og klistre, så pengene passer ;-)