tirsdag den 20. oktober 2009

Bogen

Med posten kom der i dag en pakke fra Jannik - min gamle gymnasiekammerat, som fulgte mig op gennem universitet, hvorefter jeg fik æren af at være forlover ved hans bryllup. Overfladisk fortalt. Under overfladen har vi givetvis altid lidt irriteret hinanden, men omvendt også delt de vildeste hemmeligheder. Vi er vel kattemennesker af natur. I hvert fald har vi talt til den side af hinanden altid: Det ene øjeblik hengivne, det næste smågiftige. Og det har været ok. For sådan er vi jo bare. Intense, men ikke ukritiske. Wired væsener, som tit og ofte er strejfet bort fra hinanden, men altid er vendt tilbage. Katte.

Over de senere år har vi ikke været så tætte på hinanden, som vi var engang. Han flyttede til Sønderborg for nogle år siden, og min historie står jo her. Af økonomiske grunde har vi bare ikke overrendt hinanden. Alligevel har vi ind imellem opsøgt hinanden, når vi havde brug for netop det med- og modspil, kun vi kunne levere.

Og i dag - mens jeg var lige midt i en dommedagsagtig nedtur - faldt det ham denondelynemig ind at gøre noget af det bedste, nogen nogensinde havde gjort for mig. Han sendte mig - eftersom vi begge to er slægtsforskere - Anna William Rasmussens Hollænderbyen og Store Magleby Kirke! Signeret af forfatteren! For folk, der ikke kender det store til hollænderne på Amager, er den muligvis røv og nøgler, men for kendere er den hovedværket. Men det bedste: Han var bare kommet på det uden videre. Gaven var spontan.

Er ligeglad med, om jeg har bogen i forvejen - mit gamle eksemplar ryger til en interesseret slægtning - og med at miste min cool. Jeg var lige ved at tude, da jeg havde åbnet pakken, og gør det nu. I lårfede stråler.

Tak er et fucking fattigt ord!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor er det bare smukt og fantastisk!

Jannik sagde ...

Kære Steffen.
Tak for ordene, rørte mig meget :-)

Betyder mere end du aner.

Og vi må ses så snart vi kan.

Jeg er her. Men det ved du. Og sådan vil det altid være. Som du skriver: Katte.

Mkh
Jannik.