fredag den 30. oktober 2009

Dolk og guitar

Suveræn aften på Bureauet i går! Når det var hyggetrolden Pia, der stod for begivenheden, kunne man sige sig selv, at der ville blive kræset for rammerne, og det blev der da også med levende lys, mørklægning og listig DJ. Men derudover var programmet fundamentalt godt sat sammen i tre blokke: En med debutanter, en med mere garvede kræfter og en, hvor musikken sneg sig ind i form af H.C. Sams i samarbejde med to poeter.

Af debutanterne lagde jeg specielt mærke til Anora, som skrev en fin, sanselig poesi, selvom hun endnu manglede rutine som oplæser. Mit eget sæt gik over al forventning - fik virkelig læst mig varm, indtil jeg spyttede syre med skarpt i den afsluttende "Universets fæ". Louise var mere nervøs end sædvanligt, men fik sikkert etableret en intens stemning. Men intet kunne i sagens natur - eftersom der var lydside på - konkurrere med Pias og Rasmus Bjørkvigs samarbejder med Sams, der henholdsvis dyrkede det vemodigt dubbede og det opklippet konkretistiske. Fornemme opvisninger dér! Et glimrende musikalsk indslag fik man også i form af Louise Bech Pedersens minimalistiske folksange, der affødte en spontan singalong fra den ene ende af lokalet. Bare en skam, at en fin, tyst oplæser som Louise Wilk-Zerahn druknede i den flade summen fra en defekt højttaler. Det var simpelthen en klasseaften!!!

At jeg så blev dolket i ryggen af en mangeårig veninde og ex-kæreste lige bagefter, er så en anden ting. Men jeg er blevet så hærdet her op gennem 2009, at jeg sgu nok overlever det også.

Kan i øvrigt kraftigt anbefale sadcore/folkbandet Farmen, som jeg så et kort sæt med inden i Kunsthuset på Frederiksberg. Stærke sange, der står som mejslet ud i granit, men samtidig er spindelvævsfine i teksturen. Med gedigent poetiske tekster. Kvalivare!

torsdag den 29. oktober 2009

Marolle

”Flyv op til Vorherre
og bed om dejligt vejr”,
siger jeg til den forkomne
mariehøne i hånden.
Véd, at den snarligt
vil fryse ihjel på et nedfaldet blad,
at storme og snesjap vil hærge,
at himlen er akkurat lige så tom
som den gas, den er lavet af,
og at jeg nok er for gammel
til sådan at hæve min hånd
og lade den flyve
og tro, at den skylder mig noget.
Men dét, at den hænger
i luften og aldrig vil komme tilbage
giver lungerne årsag til ilt
et sæt vinger endnu.


Hør dette digt - og mange flere - i aften på Det Poetiske Bureau...

onsdag den 28. oktober 2009

Nonsite

På havnen stilles kraner i bero. Gaffeltrucks parkeres.
Haller lukkes ned. Neonlamper slukkes. Døre låses.
Døde småfisk duver op og ned langs bolværk og beton,
mens styrmænd og matroser tømmer kranier og lommer
på de lave knejper. Kun en råkold vind og skarpe,
fjerne sole sladrer om en verden,
hvor der endnu findes vekselstrøm og længsler.

tirsdag den 27. oktober 2009

Büld

Hører blandede optagelser med Büld - det hedengangne aalborgensiske postpunk-band, som nærmest er husorkestret i romanversionen af Nordkraft. De blev opløst, før jeg i sin tid kom til den by, så selvom bogen var en nøgleroman, hvis persongalleri jeg delvist kendte i virkeligheden, var jeg faktisk længe i tvivl om hvorvidt, der rent faktisk havde eksisteret et band af det navn. Men det havde der så altså, og nu har jeg omsider fået sat lyd på det. Hm. Joy Division med en hel masse Before ind over. Men med gode sange, stærk energi og en - for den tid - beundringsværdigt uskabet forsanger. Af nordjysk postpunk fra den tid vil jeg nok (selvom jeg stadig mangler at høre noget Sparkplugs og VI) altid foretrække Slæng's, der var den tand mere originale og melodiske, but this really ain't bad. De burde lægge noget på MySpace.

mandag den 26. oktober 2009

Efter slaget

Stille trin ud på nyt, gammelt terræn. Er flyttet til Hellerup, hvor jeg bor midlertidigt på en køreskole med masser af ekstra plads - et sted, jeg fandt efter et tip fra Louise K., der også bor her. Et stenkast fra et af settene fra 2900 Happiness. Hold kæft, der er også mange pelse herude! Hver gang, jeg passerer én, må jeg tage mig selv i at række ud efter en spand med rød maling... Men bortset fra det, giver kvarteret mig meget lidt at klage over. Der er strand, skov, god infrastruktur og et fint bibliotek. Og udsigt til Barsebäck, i øvrigt.

Som en stadig lettere nervesvækket general overvejer jeg strategier for det næste stykke tid. Har en oplæsning på torsdag - sikkert den sidste på Bureauet i en rum tid, eftersom stemningen ikke længere er god dernede - hvor jeg indgår i et program med såkaldt "indadvendte lyrikere". Har været en masse af mit gamle stuff igennem, og det vil jeg nok plukke en del ud fra. Men vil også gerne bare have lavet et eller andet nyt til arrangementet.

Så er der samarbejdet med The Cille, som har lagt meget stille på det seneste, eftersom geografien har gjort det noget nær umuligt at koncentrere indsatsen. Det vil jeg gerne have ordentligt på skinner igen snart.

Og et samarbejde med Louise K. om en tegneserie, hvor jeg indtil videre står for teksten, mens hun laver tegningerne. Vær forberedt på komplet uduelige superhelte som Depression Man og Wordman... Med mere...

Og så er der jobsøgning, venner osv. Nok at rive i. Det har jeg også brug for, kan jeg mærke.

lørdag den 24. oktober 2009

Statement

...Of all of the fuck ups that I do,
I've saved up the best ones for you.
Heaven and moonshine, you gotta be kidding.
You wanted to give it a try and I didn't (...)

My little dreamone, you O. K.?
I'm thinking about you every day.
Along with your smile, I took my belongings,
along with the sunshine, I went away...

dEUS: "Dream Sequence"

PS: Jo, det er slut mellem Helene og mig. Nogle har gættet det, ser det ud til, men her er det så sort på hvidt. Vil hverken retfærdiggøre mig selv eller fortælle om mine grunde - jeg ønsker kun hende og Malthe det bedste. Og det er ikke det bedste at fortælle noget videre om situationen på en blog.

torsdag den 22. oktober 2009

Nothing is real...

I dag gjorde jeg det ledeste, jeg nogen sinde har gjort. For at passe på mig selv.

Min evne til at passe på andre er til gengæld ikke tip-top.

Ville ønske, jeg var psykopat. Så ville en hel del være meget nemmere.

tirsdag den 20. oktober 2009

Bogen

Med posten kom der i dag en pakke fra Jannik - min gamle gymnasiekammerat, som fulgte mig op gennem universitet, hvorefter jeg fik æren af at være forlover ved hans bryllup. Overfladisk fortalt. Under overfladen har vi givetvis altid lidt irriteret hinanden, men omvendt også delt de vildeste hemmeligheder. Vi er vel kattemennesker af natur. I hvert fald har vi talt til den side af hinanden altid: Det ene øjeblik hengivne, det næste smågiftige. Og det har været ok. For sådan er vi jo bare. Intense, men ikke ukritiske. Wired væsener, som tit og ofte er strejfet bort fra hinanden, men altid er vendt tilbage. Katte.

Over de senere år har vi ikke været så tætte på hinanden, som vi var engang. Han flyttede til Sønderborg for nogle år siden, og min historie står jo her. Af økonomiske grunde har vi bare ikke overrendt hinanden. Alligevel har vi ind imellem opsøgt hinanden, når vi havde brug for netop det med- og modspil, kun vi kunne levere.

Og i dag - mens jeg var lige midt i en dommedagsagtig nedtur - faldt det ham denondelynemig ind at gøre noget af det bedste, nogen nogensinde havde gjort for mig. Han sendte mig - eftersom vi begge to er slægtsforskere - Anna William Rasmussens Hollænderbyen og Store Magleby Kirke! Signeret af forfatteren! For folk, der ikke kender det store til hollænderne på Amager, er den muligvis røv og nøgler, men for kendere er den hovedværket. Men det bedste: Han var bare kommet på det uden videre. Gaven var spontan.

Er ligeglad med, om jeg har bogen i forvejen - mit gamle eksemplar ryger til en interesseret slægtning - og med at miste min cool. Jeg var lige ved at tude, da jeg havde åbnet pakken, og gør det nu. I lårfede stråler.

Tak er et fucking fattigt ord!

mandag den 19. oktober 2009

Brainstorm, sen mandag.

Skriver for få digte for tiden. Til gengæld kan jeg mærke en masse tage form.

Skriver i det hele taget for lidt. Tror, det skyldes en overdosis virkelighed.

Skrift et et sundhedstegn. Det er sjælen, der ånder.

Men lige nu er det eneste, der kan ånde, mit kød.

Den slags laves til fars. Det får luften ikke værdi af.

Værdi er noget, man tildeler. Vingerne til det nødvendige overblik vælger man selv.

søndag den 18. oktober 2009

Kudos

Vil man lege manipulerende over for mig, må man hellere i enhver forstand være god. At jeg vælger at tro på det bedste i folk, og at jeg ikke selv tænker i dét mønster, er ikke ensbetydende med, at jeg er hjernedød.

Jeg ser. Jeg gennemskuer. Jeg vurderer. Og til syvende og sidst er jeg nok en sjældent rendyrket "no bullshit"-type.

Indtil videre er kun én person, for hvem manipulationen er et væsentligt greb her i tilværelsen, blevet fundet værdig til at indgå permanent i min omgangskreds.

For at nå dertil, skal man have en pokkers god moralsk habitus! For nej, intet menneskeligt træk er skidt i sig selv. Alt er redskaber og kan bruges til alt.

Men at have evner for at manipulere kan lokke enhver meget hurtigt i den forkerte retning. Og gør det i hovedreglen. Faktisk vil jeg udtrykke det sådan, at det menneske, som kan rumme den egenskab uden at blive en regulær psykologisk dødsstjerne, fortjener enhver respekt.

Den er hermed tildelt.

lørdag den 17. oktober 2009

Har intet...

...til fælles med mig selv.

torsdag den 15. oktober 2009

Raid i arkiverne

Nå, men krukkeærterne smagte godt. Men nu begik jeg så også den "forbrydelse" at spise saltet, tørstegt flæsk til. I gamle dage svor man til den stribede af slagsen.

Har været ved at skrive alle de digte og al den skønlitterære prosa, jeg har kunnet finde i flyttelæsset, ind som en gave til en god kollega. Udmattende, for selvom ikke alt er med, er der edderpetervælteme meget. Men et weird trip: Fra de tidlige, helt afsindigt amatøragtige ting (1989 - 1991) over et ekstremt Strunge-påvirket periode (1992 - 1995) og en mere symbolistisk/konkretistisk (1996 - 2001) til de ting, jeg skriver nu, som trækker på det hele og mere til. Det var lidt som at se sit liv på rewind også. Tag nu f.eks. denne beskrivelse af tilstanden "Steffen, 15 år"...

Slagtehus 15

Ser
de dødes procession
passere.
Samler
kød
op fra gulvene;
lemmer,
indvolde,
tilintetgjorte individer.
Ser de dødes
slangeblikke.
Forsøger løsrivelse.
For sent.
Er hypnotiseret!
Deres arme
flår
i mig.
De synger paralyserende
klagesange.
Råber hule ord
i mine ører.
Jeg nedbrydes.
Som en zombie
vandrer jeg
ud i glemslen.

Funny stuff. Men jeg tror IKKE, jeg læser det op næste gang...

onsdag den 14. oktober 2009

Poesi og krukkeærter

Igen en flittig dag. Blev opfordret til at finde nogle jyske digtere, som evt. kunne optræde på Bureauet, og selvom jeg ikke ligefrem vælter rundt i den slags kontakter vest for Lillebælt - i modsætning til gennem det seneste års tid gik jeg meget rundt i min egen isolerede boble derovre - lykkedes det mig dog at samle en liste på fire navne af et tilstrækkeligt højt niveau med tilhørende udvalgte tekster, jeg kunne foreslå. De fleste af dem bekendte af mig, så hører du en dag noget...

Det næste projekt blev jeg indirekte inspireret til i går, da jeg modtog en tyk kuvert med billeder af ældre slægtninge fra Dragør Lokalarkiv. Nemlig et stykke om egnsretter og -drikke fra St. Magleby, som nu er blevet publiceret eksklusivt på min slægtshjemmeside. Har besluttet at udsætte mig for krukkeærter - puré af gule ærter med tilhørende flæsk - i aften. Og så kan jeg i øvrigt personligt anbefale denne traditionelle hollænderpunch, der stadigvæk den dag i dag bliver serveret, når mændene i St. Magleby rider rundt til gårdene ved fastelavnstid:

Rompunch:

1 del hugget sukker

2 dele rom - gerne stærk, allerhelst 80 %.

3 dele vand

Varmes op uden at koge.

Skål!

tirsdag den 13. oktober 2009

Pyyh...

Produktiv dag. Har haft en finger med i fem digte, skrevet og afsendt anmeldelsen af Solhorn samt skrevet et essay/debatoplæg/opråb om moderne dansk poesis tilstand til Cph-art, som jeg venter mig en del af.

Som en følge deraf føler jeg mig totalt mentalt drænet, så ikke mere herfra i dag.

mandag den 12. oktober 2009

Just for the record...

...er jeg imponeret over hvor mange musikere, gamle som nye, der stadig er interesserede i mine aktiviteter over et år efter, at jeg mere eller mindre sagde farvel til Geiger. Dengang, jeg var med, var jeg hele tiden overbevist om, at min indsats til syvende og sidst betød nul og en skid. At Gaffa og Soundvenue var det eneste, der betød noget for andre end mig, og at jeg lige så godt kunne have hældt alt mit hjerteblod i lokummet. Nu kan jeg se, at det ikke er tilfældet.

Men jeg må samtidig konstatere, at min lyst til igen at blive involveret big time i musikjournalistik kan ligge på et meget lille sted. Af mange grunde.

Har dog et par småting coming up. Anmeldelser af Solhorn og Den Nørrejyske Øs Stororkester for Opløst Mønstermusik for Geiger, hvoraf den sidste ventes udbygget til en mindre artikel for Cph-art.

Ikke starten på et comeback. Bombarder mig venligst ikke med promoer. Jeg kan simpelthen ikke holde det ud.

Men jeg elsker musik. Det gør jeg da. Og som Balstyrko sang: "Intet stopper helt..."

søndag den 11. oktober 2009

Monstre


Ny liste på Fjæs: My Favourite Monsters. Burde måske gengive den her, men de ivrigste læsere af denne blog står alligevel på min venneliste derinde, så jeg nøjes med et billede af gode, gamle Lilith. Og så kan jeg afsløre, at en særdeles trendy dansk forfatterinde også sneg sig ind. Nothing personal, i øvrigt.

lørdag den 10. oktober 2009

Kvinder


Listerne fortsætter. I dag på Facebook, hvor jeg, inspireret af én af Turélls gamle Medie Montager, har samlet 10 billeder af "My Favourite Women" - fra Venus fra Willendorf til Billie Holiday, fra Frida Kahlo til PJ Harvey. Og så kommer man selvfølgelig ikke uden om Bettie Page (billedet)...

fredag den 9. oktober 2009

Covers

Har netop fundet et gammelt blad, Mojo Classics: The Greatest Album Covers, i mit flyttelæs. Spændende læsning, der inspirerede mig til at lave mit eget all time top 10-breakdown...

10: Black Flag: Everything Went Black(1983).

Lavet af "punkens huskunstner" Raymond Pettibon. Effektivt, skrabet design med stærk signalværdi. En anden yndling af ham er road movie-omslaget til Sonic Youth s Goo-album.

9: XTC: Go 2 (1978)

Punk-æstetik på et tidligere stade, men brillant nonetheless. En stor kommentar omkring hvor overflødigt og vildledende, et pladecover er.

8: Aphex Twin: Come to Daddy (1996)

Chris Cunninghams skræmmende/groteske iscenesættelse af Aphex Twin som en flok tydeligvis ondsindede børn...

7: The Residents: Meet the Residents(1973)

Suverænt piss-take på The Beatles ' emblematiske Meet the Beatles-omslag. Matcher gruppens forskruede univers perfekt.

6: The Mothers of Invention: Weasels Ripped My Flesh (1970)

Fremragende pop art af Neon Park. Grotesk ide, der klart og humoristisk formidler gruppens anti-establishment-holdning.

5: King Crimson: In the Court of the Crimson King (1969)

Barry Godber skabte dybest set bare en moderne, mere naturalistisk udgave af Munchs Skriget til King Crimsons debut, men for mig er det simpelthen sådan, angst ser ud!

4: Einstürzende Neubauten: Tabula Rasa (1993)

Har altid været fascineret af vanitas-motivets elegante "husk, du skal dø"-udsagn, men har faktisk sjældent set det tacklet flottere end her. Anløben frugt, store insekter - og så en ledning, der stikker ud fra en melon for at forevige henfaldet på bånd. Genialt!

3: Pink Floyd: Atom Heart Mother (1970)

Storm Thorgerson/Hipgnosis har lavet mangt et fascinerende cover for Pink Floyd - fra Ummagumma helt frem til The Division Bell - men favoritten her er og bliver nu denne ko, der bare står og glor venligt/dumt ind i kameraet. Historien bag går på, at Thorgerson en dag - udgået for idéer - simpelthen tog sit kamera med på en cykeltur, hvorefter han så løb på Lulubelle III (det hed koen!) på en græsmark et sted. Ét foto, så var dét cover i kassen. Som følge deraf blev den fredet på livstid af landmanden. Bob Dylan havde den med på Rolling Thunder-touren i 1976, hvorefter Echo & The Bunnymen brugte den i en af deres videoer. I 1988 spillede den endda, så vidt jeg husker, sammen med Eddie Murphy i Beverly Hills Cop II! Går ud fra, at Lulubelle siden er gået til de evige græsmarker efter et langt og - vel specielt for en ko - mærkeligt liv.

2: KMFDM: Money (1992)

Er i grunden ikke den store fan af disse tyske industrialister, men det er jeg til gengæld af deres faste coverdesigner gennem mange år, der arbejder under det på alle måder passende navn Brute! Død, porno, vold, våben, dekadence, (ironisk!) totalitarisme et. al. mejslet ud i enkle, kraftfulde, næsten træsnit-agtige streger! Der er kun én designer, jeg overordnet set er mere begejstret for, og det er...

1: New Order: Technique (1989)

...PETER SAVILLE!!! Factory Records' minimalistiske husdesigner, der dog også har lavet mindeværdige covers for bands som Suede, Pulp, OMD og Ultravox! Egentlig ville jeg have puttet det enkle og indtrængende omslag til Joy Divisions Atmosphere-maxi (1980) på her - da jeg så det, ændrede det med ét slag mit æstetiske verdensbillede for livstid! - men jeg har ikke kunnet hitte en ordentlig gengivelse af det på nettet. Så det bliver den næsten lige så skønne blanding af psychedelia og klassicisme fra Technique-coveret, der kommer til at repræsentere hans klare, gennemtænkte udtryk her.

onsdag den 7. oktober 2009

Clevin

Af og til står stjernerne bare
ikke rigtigt på himlen,
danner konstellationer
som Kogeren, Sengen og Lokummet,
lyser i bakgear
og støder planeterne fra sig.
Stjerner er de dog stadig.
Med lim og papir
går jeg natten i møde.

mandag den 5. oktober 2009

Splat!

Ja, så gik der den længste periode mellem to indlæg i nyere tid. Har simpelthen været nul og niks værd siden flytningen. Er ikke ret god til omvæltninger - de æder mentale kræfter ad helvede til. Ikke mindst fordi jeg hellere vil drikke smeltet bly eller tage mig en spadseretur på partisansøm end rende rundt på diverse kontorer for at ordne praktiske ting og sager.

Men i håbet om, at jeg snart bliver mere inspireret...