lørdag den 19. september 2009

Plukkede hasselnødder

i dag nede i parken med Malthe. Viste ham, hvordan man kender en god fra en skidt, og hvordan man knækker the real shit fra træerne (frem for hylderne i Brugsen) med tænderne. Simpel viden, men ikke en selvfølgelighed for storbybarnet. Som han sagde: "Jeg havde altid troet, at det bare var sådan nogle skodtræer". Senere viste jeg ham en hybenbusk og lærte ham, hvordan den yderste del af frugten kan bruges til marmalade, mens den inderste er kostelig som kløpulver. I min skoletid tæppebombede man hinanden med den slags. Ikke i hans.

Det hele fortalte mig to ting: 1) Hvor glad jeg er for at kunne lære fra mig og 2) hvor meget god, basal viden, der uendeligt let bare går tabt under tidsåndens rasen. Hvem ville ellers have vist ham den slags i mylderet af playstations og bizarre robotter?

Nogle ville måske før eller siden. Men færre og færre.

Ingen kommentarer: