torsdag den 3. september 2009

Fragmenter af en selvbiografi del 8

Morellerne glimter på træet i haven. Jeg ved, de er noder. Den sang synger farfar med hænderne hver dag, når han vender hjem fra sin ager. Jeg spiser mig skalaer til.

***

Voel er stor. Større end mors og fars synsvidde. Går gennem bjørneklo, buske, tunneller. Hilser på fremmede folkeslag, kortlægger veje på Månen. Spøgelser kører i Taunus, og stjerner forskyder sig længere ud af ren angst for min tungespids.

***

Mor læser op. Om Snøvsen, som alle går fra. Jeg bliver trist, for jeg ved, det en dag bliver mig. Og jeg klynger mig fast. Ikke til hende, men stemmen. Den mister jeg efter mig selv.

***

Aalborg '94. Gaderne hviner som blottede nerver. Prøver at skrive mig ned til et stød for at stige cementen til hovedet.

***

Vi læser bøger. Platon og Nietzsche og Burroughs. Så smutter vi på Revolution og danser. Platon og Nietzsche og Burroughs. Og så går vi hjem, hvor madrasserne lugter af øl, sæd og daggammel pasta.

***

Kornene spirer på marken, men den er solgt fra. Stalden er slagtet. Muldvarpe graver sig ind under hækkene. Farmor rumsterer i stuen, og tankerne klumper sig sammen. Farfar vil miste forstanden i nat.

5 kommentarer:

Jens Keis Kristensen sagde ...

"Stalden er slagtet" - det er sgu en god vending!

Louise Juhl Dalsgaard sagde ...

I mine drømme flyver fuglene baglæns

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Jo, den kunne da nok have været værre :-)

***

I mine drømme flyver fuglene baglæns,
De trækker tilbage i skallerne,
ruller som sten ned ad skråninger,
trilles møjsommeligt opad igen
til de afsides reder på toppen
af søvnige blikke om morgenen.

:-)

Louise Juhl Dalsgaard sagde ...

I mine drømme vælter verden
Og den rejser sig med rank ryg og blikket stift fremad, som om intet var hændt. Vi ler alle i det skjulte og leger med. Horisonter, dimensioner, op, ned og altings sammenhæng. Det er så uskyldigt. Så let. Kommen og gåen og ingen beskidte aftryk. Kun lommer af ubeskrivelighed og et barn, der hoster påtrængende i baggrunden.
Månen har vendt ryggen til og knejser uforsonligt med nakken.

:-D

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Hey, det er da ret godt, det her :-) Hvad med at skrive en del 3 og publicere det, vi har lavet, ordentligt?

Altid sjovt at lege med andre poeter :-)

Oplæg:

I mine drømme er stjerner vulkaner. Blødende sår på en gammel, jomfruelig krop...