onsdag den 2. september 2009

Fragmenter af en selvbiografi del 7

Fødeafdelingen, Silkeborg. Rågerne pikker mod ruden. De ved, hvad der mistes i dag.

***

Der er det leende løb ned ad bakkerne. Helt ned til Gjern Å, hvor dyrene græsser. En venten i tavshed på lygtemænd - lys over bundløse kær, der kan vise os vej i hinanden. Og pakkede tasker i hytten, hvor læreren venter. Og dug i dit hår, der fortættes. Nu trækker den småbække ned af din kind. Dem vil andre folk tie ved snart.

***

Sommeren '94. Luft siler rådnende ned af mit ansigt. Isflager driver på Silkeborg Langsø, sorte af råger. Jeg hører en hakke et sted under skallen. Han aner en sol langt herfra.

***

Portland brænder. En tyk sky af plasticrøg omslutter bydelen, fuglene tier. Du tænder for fjernsynet, ligger på fremmede strande, hvor sandet er hvidt. Jeg vakler på dørtrinet, holder mig kun lige oprejst med treforkens hjælp.

2 kommentarer:

Louise Juhl Dalsgaard sagde ...

Hold kæft hvor de rykker disse selvbiografiske fragmenter. Bruger du en særlig metode eller hvordan.
Det er meget, meget smukt!

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Tak - fedt at høre! :-) Metode og metode... Koncentrerer mig bare om situationer og/eller billeder, jeg husker meget klart, og forsøger at uddrage en essens af dem med så få ord som muligt. Uden større angst for, at poesien tager over på bekostning af erindringen - sådan er selvbiografier jo alligevel altid i et eller andet omfang. De iscenesætter en erindring om en virkelighed :-)