onsdag den 16. september 2009

Fragmenter af en selvbiografi del 11

Mor har taget sin mors smykker på. Vi læsser mit hjerte og kisten, det ligger i, ind i en rustvogn. Motoren startes, og det sætter kurs mod en røgsky. Dødt væv, som kun eksisterer i kraft af en mangel. Som kroppen, der viger for solen og smelter på gruset bag Vestre Kapel.

***

I den fremmede lejlighed står mine ting. Den har mure. Ret praktisk. De hindrer, at fotos og løsark med dårlige digte bliver taget af vinden. Der er et bord til min sult og en seng til min søvn. Der er lys, der er ilt, der er gulv. Mit navn står med prikker....... ....... ........

***

Det er morgen. Du findes endnu. Der er blod i min krop, kan jeg mærke, og tænder i munden. Jeg tror, du er min. Må jeg godt smage efter igen?

***

Mine celler er i flammer. Hver eneste en. Svare skal de jo, når tomrummet spørger, og du holder mig fast ved at tage, men ingenting giver.

Ingen kommentarer: