lørdag den 12. september 2009

Fragmenter af en selvbiografi del 10

Fredag nat på Revolution. Vi hopper mod loftet til hidsig musik lidt som om, vi er hvaler, der aner en sol over spærrene. Bliver ét kød og ét hav, sort som tøj, rødt som blod, hvidt af snitter og gyldent af pilsner. Vi knepper ethvert køn, fordi vi er blevet ethvert køn, vi snaver os skæve i snavs og tager bad under pisken. Vi ophører, hvor vi begynder. I sandkassen, synkende, synkende.

***

Hun sniger sig ind bagom stanken af gammel stearinos og tørrede ølsjatter, billig tobak. Hun dufter af havvand og lys, bruser op, da hun ser mig, og visker mit fodspor helt bort. Jeg er nødt til at lære at vandre på bølgerne. I mine håndflader bliver de til vin.

***

Vi vandrer i strandkanten, ude af stand til at skelne os selv fra hinanden, hinanden fra havet, havet fra solen og solen fra tiden. Det hele er én stor, hypnotiserende summen. Men intet, der lever, kan ustraffet mærke den lykke, og benene stivner og knækker som glas i bevægelsen. Vi lækker sand

***

Vi har elsket hinanden i stykker. Hun skrubber sin hud af, når hun vasker hænder. Jeg er hende utro, fordi jeg bliver knust af at bære min engel på ryggen. Vi bærer et menneske imellem os, men det har mistet forældrene. Her bor kun grædende børn.

***

Det er nat på Onkel Tom. Bag de gule gardiner, den tykke tobaksos, får mangelen krop. Her er alle i underskud: Hæmninger, tanker og tænder. Nogle bliver fyldt, andre tømt, andre bare kørt bort under udrykning. Selv er jeg landet ved baren, fordi nogle sagde, min sjæl gik herind. Jeg kan se den i væggenes genskær i bunden af glasset.

***

Poesi er ikke godt nok for de andre, så jeg skurer gulvet rent for metaforer, fejer ordforråd af bordet, skyller tema og motiver ud i kummen. Dét belønnes! Næste morgen venter digtet stadig på de første gæster.

Ingen kommentarer: