onsdag den 5. august 2009

Summen

Sensommerosen med Helene på gågaderne i Odense.

Hvepsene er ved at dukke op nu. De holder til ved skraldespandene, hvor de suger sukkerstads fra ispapirer og tømte plastkrus i sig, og når man sætter sig på bænkene, ynder de at sværme lige foran øjnene på én - der er åbenbart også ét eller andet ved den menneskelige kropskemi, de finder svært tiltrækkkende.

De er det sikre tegn på, at sommeren er ved at nærme sig sin slutning. At frugtbarheden er ved at slå over i råddenskab. Og sådan er det sikkert også for de fleste mennesker lige nu: Feriens lille åbning ind til harmoni og selvudvikling er ovre - nu knokler man for lønnen og høsten.

Men for os er det omvendt. Vi fik vores dosis død, depression og henfald hen over foråret og de helt lyse måneder. Nu går det fremad. Nu kan vi omsider nyde os selv og hinanden lidt igen.

Men usårlig bliver man selvfølgelig aldrig. Det skal man heller ikke være. Eller tro, at man er, for så mister livet enhver målestok. Også vi kan kun krydse fingre for, at vi ikke bliver stukket med det samme igen...

Ingen kommentarer: