søndag den 9. august 2009

Freestyler!

Havde en hval af en tid sammen med Rottedamen (aka Louise Kristensen) og Pia i går, selvom det var begrænset hvor meget, der blev drukket igennem - sidstnævnte havde jo Helena, som heldigvis havde genvundet sit gode humør og virkelig gav den gas på sin egen facon. Der blev hørt D.A.F., Bob Hund og Phillip Boa i stride mængder, indtil vi fik den idé, at vi alle tre skulle poste ordene "Kan I ikke virkelig ikke se det???? Jeg er jo VERDENS VIGTIGSTE PERSOOOOON!!!!!!!!!" som status på Facebook. Samtidig. Hvilket selvfølgelig endte i en kollektiv tilsvining - there can be only one! - der til sidst tog form af et rap-battle! Lidt uddrag fra hen mod slutningen af tråden:

Louise Kristensen: Jeg er den hotte her, hot som et pyroteknisk power-party, hot som Kim-Jong-Ild når han er allermest arty-farty, men det er mig der har the power, og du kan kraft-peter-væltemig bare få et golden shower! Av- av- og aver! Du er en sandwich med både kylling og ælling, din dumme kælling, og Steff, du er bare for Houlberg, så æd min soul, der!

Steffen Baunbæk Pedersen: Bered jer på gaze, mens jeg går i ekstase / over mig selv, mit ufattelige held: / Jeg er vigtigst i verden og spiser hele tærten, har I fået færden? / Ellers må I høre min fjærten, mens jeg flyver forbi / I min automobi / Og stikker som Steen Steensen Blicher med mer', hva' så dér!

Louise Kristensen: Tør dit skræv med dit hår, dit åndsbollefår/Jeg får tics og tager narko og hijacker en Wells Fargo/for at komme væk fra dit flynderfjæs/ Du sku melde dig til Zulus djævleræs/ Og crashe lige ind i banden sponsoreret af Nordea/ det stærkeste du indtager er bolscher med althea/mens jeg kværner mescalin/ dit åndspygmæ-svin/ du sku smøres ind i frimærkelim, din åndelige haletudse-stime!

Steffen Baunbæk Pedersen: Hold nu op, amatør-poetister / I bliver til medister, når fister her, mester i byen / laver rim, der kværner de ynkelige hjerner, I har, ned til havregryn / Ingen pardon, intet sukker / Når jeg kvaser ordfusker-dukker med tænderne / tømmer min vom ud til ænderne / væmmet af smagen af pap-Michael Strunge / min tunge er gylden som bling og for god til det junk / Do you feel lucky, punk?

Festen fortsatte på Stubnitz, der lå i havnen på sidste aften. 130 dask ved døren, og musikken stank! Men øllene var gode nok, natten var lun og snakken gik livligt om alt fra paranormale fænomener over egotrippere og hedelandskaber til salonfähige forfatteres triste skæbne. Da jeg tog bussen mod Søborg fra Rådhuspladsen lidt i 5, var det mest kulden, der drev mig hjem.

Forsøger nu ivrigt at samle resterne af min hjerne op fra gulvet, så jeg kan komme ordentligt igang med min søndag.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor fedt, du har publiceret vores battle! Hold kæft, hvor jeg morede mig! Det var en helt igennem pragtfuld aften!Tak for det!:-) Knus fra Louise

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Kunne slet ikke lade være - der er ikke så meget mere i det end selve sproglegen, men den holder meget godt i sig selv, synes jeg... Vi burde sgu lave en kædeting igen!!! Og ja, det var skideskægt. Og en formidabel snak, vi fik bagefter, så selv tak! Og knus lige over :-)