onsdag den 22. juli 2009

Tollundmanden

Hvorfor ligger du der på display?
Dit liv har forladt dig, en meget
fjern forfader * til mig gav alt, hvad du var,
som en gave til Odin, velsagtens.
Og her står jeg så, svøbt i kunststof
og deodorant, guden var ham vel nådig.
Men du? Ingen kender dit navn eller gerning,
dit kød er knapt kød nu, men læder og muld.
Du er mosens grimasse, en tom
hieroglyf i en montre, der stirrer på alt,
hvad jeg er, med hver eneste afdøde celle,
ét øje for hver, til min hals snøres sammen
og ravnene skriger bag øjenlåget.

* = En gammel gren af mit stamtræ fortoner sig netop i det område, hvor Tollundmanden blev fundet.

Ingen kommentarer: