torsdag den 9. juli 2009

Taknemmelighed...

Mødtes med The Cille for at hyggesnakke og tage en beslutning omkring, hvordan vores musik/lyrik-projekt skal udvikle sig fremover nu, hvor jeg ser ud til at blive fuldtids-odenseaner, og vi følgelig ikke kan mødes hele tiden og så igen for at udvikle musikalske idéer sammen. Resultatet blev, at vi i første omgang går efter en mere studiebaseret model - med andre ord vel en cd eller noget med døden som et samlende tema - og udsætter en evt. live-udformning til senere. I starten var det primære mål ellers et show på ca. 25 minutter, og det kan meget vel også blive en realitet, men i så fald skal der ekstra musikere ind over, og det er ikke dér, det pt. er nemmest for os at få fat. Omvendt tillader den anden form os at arbejde mere collage-agtigt - og den gør det i øvrigt også noget nemmere for Cille at arbejde videre på egen hånd, hvilket jeg giver min fulde velsignelse til, selvom min egen indre, frustrerede musiker så selvfølgelig vil komme noget mindre i spil. Så det, vi har gjort i denne omgang, er at bånde en stak oplæsninger fra min side, hun kan arbejde rundt omkring, som hun vil, og så har hun ellers fri ret til at tonesætte ting fra hele bunken af digte efter lyst og behov. Løbende, når det er muligt, vil vi så mødes og evaluere bunken af indfald/brainstorme. I øvrigt vil de rå grundoptagelser sikkert snart blive tilgængelige på min Myspace-side, hvor jeg længe har haft lyst til at lægge oplæsninger ind, hvis jeg bare kunne få dem lavet i en ordentlig lydkvalitet. Den har jeg så adgang til nu.

Og det skal nok blive godt alligevel, det hele. Hun fanger til tider mine digte bedre, end jeg selv gør... På vej derned kom jeg i tanker om hendes tonesætning af "Kokon", og med ét ramte dens (og digtets) sande skrøbelighed mig. Resultat: Jeg måtte bide mig kraftig i underlæben for ikke at få en gigantisk tudetur midt på Istedgade...

Bagefter tog jeg direkte ud til Melanie og Jan, der nu bor i den ældste del af Kastrup i en gammel bygning, der mindede mig meget om skipperhusene i Dragør - ikke så underligt, for Kastrup er også gammelt hollænder-territorium.... Og fik one hell of a talk om min nuværende situation. Hun har virkelig været guld værd for mig i de sidste par måneder, for hun er nok den eneste, jeg kender, hvis erfaringer her i livet minder om dem, jeg gør mig for tiden. Bortset til en vis grad Cille den eneste, hvis råd og tanker har været brugbare - også hun er pårørende til én, der har været nogle grimme tilstande igennem, og har derfor samtidig et godt kendskab til såvel det psykiatriske systems spilleregler som effekterne af (fejl)medicinering. Og specielt nu var det uvurderligt at snakke med både hende og Jan, der også havde relevante vinkler på tingene. Tak for dét!

Ja, i det hele taget tak til alle, jeg har set i disse dage - også dem, der bare har lyst mit mørke lidt op med deres blotte tilstedeværelse. Da jeg kom herover, følte jeg mig som en færdig mand: Desperat, udbrændt, deprimeret, smækfyldt af afmagt og uvished, lige på kanten af at krakelere. Selvfølgelig har det, at Helene udviser bedring og ikke mindst er begyndt at kommunikere med mig igen, gjort sit for at give mig modet på tilværelsen tilbage... For uden hende er jeg røv og nøgler... Men uden grin, gode snakke, forståelse, krammere og nye impulser udefra var det heller ikke gået... Det trængte jeg til. Taknemmelige tanker til jer alle!

I morgen går det, som sagt, sandsynligvis mod Odense igen. Ikke i en totalt opløftet tilstand, for der er lang vej igen, før tingene falder til ro, men dog med fornyet kampgejst. Og i en eller anden forvisning om, at lyset for enden af tunnelen måske alligevel ikke er et tog...

Er så sandsynligvis offline i en uges tid. I Odense er der kun Helenes computer, og den vil hun forståeligt nok gerne have ind for at adsprede sig med. Måske går turen videre til Silkeborg. Måske, hvis de vil lade hende gå, bliver jeg derovre hen over ugen. Ved intet som helst. Men vil bare sige, at stilhed fra min side ikke nødvendigvis er et skidt tegn denne gang.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det var rigtigt dejligt at dig igen :-)

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

:-) Men hvem der?

Mel sagde ...

Mel :-)

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Weird - man plejer at kunne se, det er dig. Men ja, det var sgu godt :-)

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Weird - man plejer at kunne se, det er dig. Men ja, det var sgu godt :-)