fredag den 3. juli 2009

Ro på...

Hm, og så er jeg så alligevel ikke så sikker på, at det bliver farvel for nu. Dels har jeg brug for bloggen for at holde mig igang - forvent dog, at der bliver lagt væsentligt mere låg på fra nu af. Dels har jeg haft en, efter omstændighederne, opløftende samtale med Helene, hvor jeg fik lagt døgnets begivenheder frem, hun fik forklaret noget væsentligt omkring hendes tilstand og vi begge to fik slået fast hvor meget, vi elsker hinanden.

Hun vil være der for mig, når det her er overstået. Og jeg vil være der for hende. Så meget véd jeg - det krævede kun et enkelt døgn i skærsilden at hitte ud af dét.

Og når jeg tager fra København, vil hun gerne have, at jeg kommer ud og besøger hende... Lyder det bizart, hvis jeg siger, at jeg allerede glæder mig?

Meanwhile: Nyder udmattet aftensolen over Søborg i selskab med det seneste nummer af Skalk og radioen, der er indstillet på P1. I morgen tror jeg, at jeg tager til Dragør - og måske på Bureauet om aftenen.

Ingen kommentarer: