onsdag den 22. juli 2009

Retur

Er netop hjemvendt til Odense efter et par dage i Silkeborg, hvor jeg hilste på de pukkelryggede og - ikke mindst - mine halvsøstre Susi og Mie, som jeg desværre ser for sjældent pga. pasningsfordelingen mellem deres fraskilte forældre. Nu er de blevet teenagepiger med det hele, inklusive bitchy attitude, et gigantisk tobaksforbrug og konstant kimende mobiler. Men søde, det er de sgu stadigvæk...

Og har i lyntempo slugt Den Pebrede Susen - Suzanne Brøggers tekstsamling/poetik fra ´86. Som altid en begavet, inspirerende og drønhamrende vital læseoplevelse. Var Højholt og Turéll kongerne af dansk litteratur, er hun om nogen den (HELDIGVIS) sprællevende dronning!!!

Nu er jeg igang med Anna Rasmussens Hylke Sogn i Det Attende Århundrede. Med en slægtshistorisk agenda, naturligvis.

Ingen kommentarer: