torsdag den 16. juli 2009

Improvisation i hvidt

Altid dette hvide ark.
Altid det hvide, som altid er byer og vækster
og væsener i firespring og søvn.
Altid det hvide, der altid er sort og i farver.
Altid en flimrende skærm og en knivskarp kontur.
Altid en råhvid pupil, der tilhører nogen,
jeg ved ikke hvem, måske dig, måske mig, måske Gud.
Altid kun blikket, der møder sit blik.
Altid former, der former sig ud af det tomme
af egen fri vilje, helt uden formål og påskud, for alle og ingen.
Altid en isnende død på en bundfrossen tundra,
en rådnen for foden af skoldhede palmer.
Altid et pust gennem aske, der daler
og bliver til aske igen.
Altid noget.

3 kommentarer:

CillyBilly sagde ...

Jeg kan se at der kommer mere og mere materiale til vores dødsfolk/spoken word projekt :D
(PS - sender lydfilerne på søndag - I promise!)

Søren Gehlert sagde ...

Kanon digt dér, sir Baunbæk :-) Going stronger than ever!

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Ja, det kommer da til så småt :-) Glæder mig til filerne - så skal der denondelynemig promoveres!!!

Jawohl, Herr Gehlert - det véd jeg sgu da godt :-)