onsdag den 1. juli 2009

Fra Højby til Han-dynastiet


Farvel til en gennemført ækel og destruktiv måned. Goddag til en ny, der heller ikke ligefrem starter i fin stil, men trods alt ser ud til også at byde på lidt liv, comic relief og gode gensyn, når ferien for alvor sætter igang med besøg i København og Silkeborg. Og for at være helt ærlig: Jeg har brug for det, hvis ikke læsset snart skal ramle. Jeg er jo trods alt skytte, og skytten er som bekendt (selvom det for mit vedkommende har krævet de sidste måneders begivenheder, før jeg erkendte det ved selvsyn) et soltegn...

Men nu til noget helt andet: Har lige slugt et udvalg af Kinesiske Essays ved Else Glahn (Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck, 1956), som jeg fik op under neglene for en flad tyver på Bureauet for et stykke tid siden. Uden helt igennem at rumme den klarhed, som ellers kendetegner klassisk kinesisk kunst og filosofi (betegnelsen "essays" er i øvrigt heller ikke helt betegnende for det sammensurium af breve, forord, digte, anekdoter osv., udvalget rummer), er der mange guldkorn imellem. Selvom man skulle tro, at navnet er en ringe joke, skrev Su Shih (billedet), som er fyldigt repræsenteret bagest i bogen, velformede, subtile natur- og livsfilosofiske tekster en masse. Det historiske dokument "Li Lings Svar til Su Wu" er en intens indførelse i en antik generals stolte, men også underligt sårbare tankegang, mens Ch'ü Yüans "Fiskerens Elegi" bondsk, men rammende gennemhuller asketens Weltschmerz. Hittet her i huset er dog Lu Chis digt "Fu om Litteratur" - en tidlig poetik, som umiskendeligt bærer præg af en livslang kamp med stoffet. Og som på visse måder er overraskende moderne i både form og indhold når man tænker på, at forfatteren døde i år 303!

"Man vrager morgenens blomst, som allerede er foldet ud,
og vælger aftenens knop, som endnu ikke er åbnet.
Man ser fortid og nutid i eet sekund
og berører de fire have i eet øjeblik."

"Man indhegner det uendelige på en kvadratfod silke
og udgyder et skybrud fra en tomme af sit hjerte.
Sproget breder sig videre og videre ud,
tanken trænger dybere og dybere ned.
De dryssende blomsters duft er forvirrende,
de grønne grenes frodighed overvældende.
En leende vind kommer flyvende og hvirvler op,
tætte skyer stiger op fra penselskoven."

"Vi må væve markedsvisen sammen med den sakrale melodi,
måske kan vi derved frigøre skønheden." (What took you so long, Baudelaire???)

I morgen starter jeg i øvrigt - som en kronologisk ujævn føljeton i et X antal afsnit - mit eget forsøg på at skrive en poetik, som bærer titlen Blitz i Blæsten. Indtil videre er den eksklusiv for denne blog. Og interessen for hvad en såkaldt upubliceret og tilmed bevidst utrendy lyriker tænker om sit håndværk er nok heller ikke større, end at blog-mediet kan tilfredsstille den...

Ingen kommentarer: