søndag den 24. maj 2009

Kapitulation

Venter på telefonopkald, mens jeg kommer mig oven på et apokalyptisk opgør i privaten i går, som fuldstændig afsporede min sindsro og i øvrigt smadrede min nattesøvn.

Men det eneste, jeg kan tænke på nu, hvor frustrationen er brændt ud, er hvor intenst, jeg elsker den kvinde, som pt. ligger inde i sengen for at hvile ud oven på sit indre oprør. Hvordan jeg elsker hver eneste celle i hendes krop, hvordan jeg har lyst til at kysse hver eneste afkrog af hendes sjæl - også de mørke hjørner, jeg oplevede i aftes.

For det er jo det: Véd, at får jeg nogen sinde børn med nogen, bliver det med hende. Ellers kan det virkelig være lige meget. Og når den tid kommer, vil det være mig en stor ære, hvis jeg får lov til at blive lagt i jorden ved siden af netop den kvinde.

Har aldrig tænkt de tanker om nogen før uden at slå knuder på mig selv. Men når det kommer til hende, har jeg bare givet slip...

Skråt op med forbehold og thirtysomething-kynisme. Let love rule!

Ingen kommentarer: