fredag den 22. maj 2009

Bjerggear

Har i aften skrevet de mest forfærdende ord, jeg nogen sinde har skrevet, og fremlagt dem personligt for dem, de angik. Med en - ja - forfærdende accept. Og en masse ros, der selvfølgelig glædede mig, men...

Prøver efter bedste evne at køre en storstilet historie i medierne i stilling. Og har ikke råd til at fejle. Men det er skidesvært, når man ikke er neutral og ikke selv bare kan skrive den.

Men som sagt i går: Et menneskes liv er på spil. Også mere end et menneskes, reelt.

Var jeg kristen, ville jeg sige "Herre, giv mig styrke." Men der er jeg ikke og bliver det heller aldrig. Har kun mine egne ressourcer at trække på. Min egen kærlighed og empati. Heldigvis også de stærkeste kræfter i mig overhovedet.

Kryptisk? Jo. Men kun fordi det er bedst sådan pt.

Ingen kommentarer: