søndag den 31. maj 2009

...

Véd, at byer
kun kan bygges
på det grus,
som de vil blive til
en skønne dag

- at der
til stadighed
bliver flere.

Patent

Der går hjulspor
gennem kornet.

Der går årer
gennem os.

Jeg vil være, hvor jeg ikke er...

Er for en kort bemærkning tilbage i Søborg for at hente nogle ting. Hyggeligt - også fordi det er en gennemført pragtfuld sommerdag. Men her mangler noget. Nemlig min anden halvdel.

Så hopper på det nærmeste tog tilbage. Visse ting må man bare acceptere. Som f.eks. skæbnen.

torsdag den 28. maj 2009

En lille historie + noget brok

En autentisk dag på bussen gengivet efter Helenes hukommelse: En enlig mor kommer ind og sætter sig med sin niårige søn. De kører to ture. På den første ser de en 16-årig knægt, der spænder ben for en tilfældig pige, som er på vej ned ad midtergangen og vælter forover. På den anden er sønnen lige så tilfældigt ved at blive banket ned af en gammel stodder, som åbenbart er pissesur over, at chaufføren har taget noget så "urimeligt" som en billetkontrollør med ombord...

Siden hvornår er psykopaten blevet en hverdagstype???

I øvrigt: Har aldrig fattet det tilsyneladende geniale i at pakke grøntsager ind i plastic... Er det fordærvelseshastigheden, man går efter at maksimere?

onsdag den 27. maj 2009

Two fingers, danish press!!!

Dansk presse stinker. Der er, har jeg fundet ud af, temmelig mange totalt samvittighedsløse mennesker derude - selv på de såkaldt "respektable" medier - som uden blusel tørrer røv med andre menneskers ve og vel. Begynder at forstå lidt mere af, hvorfor folk i Geiger-tiden pr. definition hadede mig for at være "journalist"...

Igen: Baggrunden for det synspunkt kommer vel frem senere. Og til den tid i stor stil... Men indtil videre er der stadig døre, der skal bankes på... Skulle bare have luft!!!

søndag den 24. maj 2009

Kapitulation

Venter på telefonopkald, mens jeg kommer mig oven på et apokalyptisk opgør i privaten i går, som fuldstændig afsporede min sindsro og i øvrigt smadrede min nattesøvn.

Men det eneste, jeg kan tænke på nu, hvor frustrationen er brændt ud, er hvor intenst, jeg elsker den kvinde, som pt. ligger inde i sengen for at hvile ud oven på sit indre oprør. Hvordan jeg elsker hver eneste celle i hendes krop, hvordan jeg har lyst til at kysse hver eneste afkrog af hendes sjæl - også de mørke hjørner, jeg oplevede i aftes.

For det er jo det: Véd, at får jeg nogen sinde børn med nogen, bliver det med hende. Ellers kan det virkelig være lige meget. Og når den tid kommer, vil det være mig en stor ære, hvis jeg får lov til at blive lagt i jorden ved siden af netop den kvinde.

Har aldrig tænkt de tanker om nogen før uden at slå knuder på mig selv. Men når det kommer til hende, har jeg bare givet slip...

Skråt op med forbehold og thirtysomething-kynisme. Let love rule!

lørdag den 23. maj 2009

Fuldendt:

Det hav,
som i oprør
forbliver
et hav.

Like that!

http://www.youtube.com/watch?v=0pxpV-dJqo4

fredag den 22. maj 2009

Bjerggear

Har i aften skrevet de mest forfærdende ord, jeg nogen sinde har skrevet, og fremlagt dem personligt for dem, de angik. Med en - ja - forfærdende accept. Og en masse ros, der selvfølgelig glædede mig, men...

Prøver efter bedste evne at køre en storstilet historie i medierne i stilling. Og har ikke råd til at fejle. Men det er skidesvært, når man ikke er neutral og ikke selv bare kan skrive den.

Men som sagt i går: Et menneskes liv er på spil. Også mere end et menneskes, reelt.

Var jeg kristen, ville jeg sige "Herre, giv mig styrke." Men der er jeg ikke og bliver det heller aldrig. Har kun mine egne ressourcer at trække på. Min egen kærlighed og empati. Heldigvis også de stærkeste kræfter i mig overhovedet.

Kryptisk? Jo. Men kun fordi det er bedst sådan pt.

torsdag den 21. maj 2009

Race against time...

Prøver med lys og lygte at opspore en tidligere journalistkollega, der kan gøre noget ved en presserende sag, jeg selv kan stille nul og en skid op over for. Men vil aldrig tilgive mig selv, hvis jeg får fanget ham for sent...

Et menneskes liv er på spil. Ikke mit, ikke min kærestes. Men det hele er tæt på. Og det er fucking serious business. Uret tæller ned mod selvdestruktion. Det offentlige Danmark har allerede spillet fallit. Talløse gange. Så må stole på pressen, som jeg pr. definition stoler meget lidt på... Undtagen da lige netop ham her.

onsdag den 20. maj 2009

Kys det nu, det satans liv...


Solsorte er sgu ok. Og sollys. Og mælkebøtter. Og duften af nyslået græs.

Banalt som ind i helvede, men når man skræller alt det lort i os og omkring os, vi kalder "civilisation", væk, er verden sgu et helt fint sted at befinde sig.

Man tænker bare for sjældent på det.

mandag den 18. maj 2009

Sorte noter II

Følelsen af, at jeg ville have været meget mere anvendelig for mig selv, hvis jeg havde været en anden.

Kærlighed kan til tider udmåles i distancer. Må se at få købt mig en lineal.

Hvorfor jeg ikke kunne sove hos dig i nat? Manden med leen lå mellem os og snorkede og pruttede og nussede dig i håret...

Når alting ikke er ingenting nok...

Har sjældent...

...været mere klar over min egen grundlæggende overflødighed.

søndag den 17. maj 2009

Nyt digt

Tag dette kød,
disse muskler og sener
og celler og tomrum
og minder og tanker
og drømme.

Tag dette tilfælde,
ophæv det,
ophæv det,
hæv det
til lov

for sin tid.

Søndag i skoven

Har været ved Fruens Bøge med Malthe og Helene - gik rundt og nød stemningen, mens førstnævnte huggede den vaffelis i sig, han blev lovet i går, hvor det desværre pissede ned hele dagen.

Nu har Malthe omskabt sig til en dræberrobot ved hjælp af et træsværd, en plasticsabel, en lyspistol og en kasse fra et løbehjul, han bruger som hjelm. Ikke helt Darth Vader-standard, but he´s getting there.

Ellers ikke de lykkeligste dage pga. endnu flere ulykkelige omstændigheder i Helenes nærmeste familie. Men vi kæmper for at holde os ovenpå alle tre - sammen og hver for sig.

Og jeg er der, hvor jeg skal være.

tirsdag den 12. maj 2009

Selvdefinition

Jeg er ikke på linje.
Mit liv er at køre i grøften,
at flyve mod tårne,
at synke i jorden,
at sigte mod stjerner
og selv blive ramt.

Jeg er fri for mig selv.
Jeg er luft for mig,
vandet og helt uden smag,
ingenting,
jeg kan skrive hjem om
på kunstfærdige måder.

Og jeg er din.
Din at tumle imod,
din at ramle igennem,
og din at fornemme din tomhed
og fylde i modsætning til,
så uens
som to dråber vand.

Jeg er gået til grunde,
er gået på grund
nok for mig.

Sårn ligger landet

Stille dage i Odense, som dog er domineret af flere praktiske problemer pga. det hurtige ryk. F.eks. er Tilden ved at gå i løbetid fordi jeg glemte P-pillerne i København og dyrlægen ikke vil hjælpe... Enhver, der har oplevet en hunmis i løbetid, ved hvor plagsomt, dét kan være...

Poesien står det stille med. Får nogle gevaldige nogle på opleveren, men de er ikke tilstrækkeligt forarbejdede endnu til at komme ud på den måde.

Mit nye job består pt. i at gøre hovedrent på et nyåbnet COOP-lager i Hjallese. Først fra næste uge kører det (måske) normalt. Men har fået en skidegod kollega, og så går alting jo lidt nemmere.

Men knapt så glad for, at de trådløse forbindelser stinker i Højby. Jeg mener - er man glemt af civilisationen bare fordi, at man sidder 8-9 km. fra Odense C?

lørdag den 9. maj 2009

Uden titel

Afstanden mellem
et kys og et slag
er den samme.

Byt dem dog om,
hvis du vil,

bare blød,
til jeg selv
er en løgn.

fredag den 8. maj 2009

Hurtig status

Er kommet vel frem og er en glad dreng.

torsdag den 7. maj 2009

Inden afgang

I keep a close watch on this heart of mine
I keep my eyes wide open all the time
I keep the ends out for the tie that binds
Because you're mine, I walk the line

I find it very, very easy to be true
I find myself alone when each day is through
Yes, I'll admit that I'm a fool for you
Because you're mine, I walk the line

As sure as night is dark and day is light
I keep you on my mind both day and night
And happiness I've known proves that it's right
Because you're mine, I walk the line

You've got a way to keep me on your side
You give me cause for love that I can't hide
For you I know I'd even try to turn the tide
Because you're mine, I walk the line

I keep a close watch on this heart of mine
I keep my eyes wide open all the time
I keep the ends out for the tie that binds
Because you're mine, I walk the line

Johnny Cash: I Walk the Line

http://www.youtube.com/watch?v=CfKK1h3i-1U

onsdag den 6. maj 2009

Indian summer før tid


Travl forlænget weekend forude. Torsdag er der velkomstbøf i Højby. Så tager Helene og jeg til Randers fredag for at gøre hendes mors lejlighed klar til fremvisning i næste uge. Og mandag... Ja...

Underlig dag, ellers. Elsker alt det, jeg ser omkring mig, som om, at jeg ser det for sidste gang. Men er samtidig mentalt 100 % klar til at give slip. Den her ufattelige klarhed. Lidt som om at finde sin skæbne igen.

Nå, men vi ses i morgen. På Helenes computer. The future starts here.

tirsdag den 5. maj 2009

BAM!!!

Ja, og hold kæft, hvor rullede den terning hurtigt!!! I løbet af halvanden time i formiddags afviklede jeg min stilling på Carlsberg og fik en ny i Odense... Fra på mandag... Ikke helt frivilligt - begivenhederne rullede simpelthen hurtigere, end jeg kunne overskue... Men faktum er, at jeg tager toget til Odense på torsdag, og at min status som københavner derefter vil være under langsom, men sikker afvikling. Indtil videre. Håber stadig på at kunne vende tilbage en dag sammen med Helene. Er ikke færdig med byen og vil ofte besøge den. Men hjemme er simpelthen der, hvor hun er.

Så barvagten på Bureauet i dag var både rar og melankolsk... Den sidste faste... Og den efterfølgende oplæsning, hvor min musikalske makker, The Cille, desværre ikke kunne dukke op, var ikke mindre rørende for mig... Lovede alle at vende tilbage til Bureauet i tide og utide. Og det har jeg også tænkt mig at gøre!

mandag den 4. maj 2009

Jacta est alea

Terningen er kastet. Har bedt om at få mit job overflyttet til Odense. Der kan godt gå en måneds tid endnu, før jeg kan starte der, har jeg fået at vide, men nu tikker uret i hvert fald.

Meanwhile: Husk poetisk tirsdag på Bureauet i morgen kl. 20, hvor der vil være et stk. spændende gæsteoptræden til sidst i min blok. Temaet for det, jeg kommer til at lave, bliver noget så opløftende som død, død og atter død. Med lidt bonusdød oven i. Så kom i sort. Og gå i sort.

Fik i øvrigt disse ord med på vejen på Bureauets hjemmeside: "Steffen Baunbæk Pedersen, jyde og udaf en forfatterslægt og desuden kendt fra Hvedekorn og Øverste Kirurgiske. Steffen har også været hiphopper og punkmusiker, er cand.mag i dansk, redaktør, m.m." Hæ, forfatterslægt? Hvor kom den fra? Vel har folk i min farfars linje altid kunnet et eller andet med ord, og på min farmors side finder man Piet Hein langt ude i stamtræet, ligesom hendes farbror skrev en glimrende selvbiografi, men... Og så "jyde"? Jo, det er jeg sgu, og jeg står ved det, men siger det noget?

Fik mig i hvert fald en god griner, da jeg læste det. Men krummede også tæer.

søndag den 3. maj 2009

Family man

Var i Odense weekenden over. Og blev næsten helt bange for mig selv: I dag slog jeg græs og nød det. Og Helene har en Weber-grill i baghaven, som det kløer i mine fingre for at få blus under... I det hele taget har det været noget af en familie-weekend, eftersom hendes søn, Malthe, har været der hele tiden. Og guess what? Jeg elsker det!!! Så den gamle, beske punker viste sig alligevel at være en family man, når det kom til stykket? Jo, deeet...

Men forvent stadig underlige indfald og idéer. Og alt andet end dansktop på grammofonen.