onsdag den 15. april 2009

Sorte noter

Græder papir.

***

Fire vægge mod ét menneske.

***

Bløder hele vejen ned til banken.

***

Kan man abortere sig selv? Kender skæbner, der kun svært kan beskrives på andre måder. Og jeg kigger mig konstant over skulderen for at sikre mig, at jeg ikke har grebet saksen...

***

Klip, klip. Sy, sy. Klip, klip... Man får næsten lyst til at danse i mangel af bedre.

***

At bære din sjæl i min hule hånd gennem et flammehav tindrende ligeglad med, hvad der sker med min egen. At kun komme levende ud, hvis du også er hel...

***

Du tror, at din angst bliver virkelighed, hvis du nævner den. Modsat med mig. I gennemsnit har vi en skæbne.

***

Kan ikke hele sår, kun åbne vinduer.

***

Mit tilbagevendende problem: Kun to instanser forekommer mig at være retfærdige dommere. Mig selv og universet.

***

Talentfulde kalder man dem, man ikke kan komme uden om, men aldrig kunne drømme om at støtte.

***

Her skulle der have stået noget andet.

Ingen kommentarer: