torsdag den 30. april 2009

:-)

Ja fra moderen. Og nu også fra sønnen. Kan ikke vente med at blive full time fynbo.

Hardcore dødsplade in the making?

Mødtes med "den mystiske musiker" igen i dag for at banke noget mere materiale sammen. Pga. diverse krisetilstande havde det lagt på is i et par uger, men selvom vi begge to var godt trætte, fik vi banket i hvert fald to holdbare idéer sammen. Begge to med temmelig traurige temaer.... Da hendes kæreste dukkede op, spøgte vi med, at det ville blive en hardcore dødsplade, hvis samarbejdet blev til en cd!

En skæg ting ved materialet er dog, at forløbene bliver meget korte, som det ser ud nu. Overvejer at lave et "væv" eller en regulær metamorfose ud af dem.

Vi holder snigpremiere på en af tingene d. 5/5 på Bureauet, hvor jeg har et solo-slot til Poetisk Tirsdag.

Ellers går turen til Odense i morgen, så der bliver lige stille her et par dage igen.

onsdag den 29. april 2009

Sådan ligger landet

I det næste stykke tid vil mine blogindlæg nok - modsat normen - komme noget ujævnt ind. Af og til er det bare vigtigere at være der for andre mennesker end at spille smart.

Men mon jeg trods alt ikke får vredet lidt ord af mig hen ad vejen :-D

mandag den 27. april 2009

En hund

Kan ikke rigtigt fortælle om de ting, der sker på det indre plan i disse dage.

Men på vej hjem fra arbejde - mellem Emdrup og Dyssegård - satte toget pludselig farten voldsomt ned. Det viste sig, at det havde påkørt en hund, som nu løb blødende rundt på sporet lige foran.

April har været en grusom måned i denne omgang.

søndag den 26. april 2009

Aktive hadere...

...af godt garnet bonderøvsrock med en stærk understrøm af alvor vil sikkert gøre klogest i ikke at klikke på linket.

http://www.youtube.com/watch?v=jv_tbyqqy3E&feature=related

torsdag den 23. april 2009

E.T. phone home

Større drama i nat. Men i dag er omtrent den første dag i den nuværende lange solskinsperiode, hvor jeg har lagt lidt mærke til lyset. Og der har været gode snakke lige siden, der har ført til positiv afklaring. Længere historie, der ikke har noget med bloggen at gøre, men den er altafgørende lige nu. Den kærlighed...

Har fået et par gode kreative tilbud ind af døren. Ikke mindst et nyt sæt covernoter for en temmelig interessant kunstner i feltet mellem improvisation, drone og partiturmusik, hvor jeg er sat ganske fri. Opmuntrende. Kan være, at der går et par uger, før jeg kommer ordentligt i gang, men verden trænger sig på igen efterhånden. Og det er såmænd fint nok. Has to happen.

Men hver ting til sin tid. Har pt. trukket alle stik ud for at rekreere. Undskyld til alle, det rammer, men that's life sometimes.

onsdag den 22. april 2009

Op af bakke...

Helene kommer omsider i dag. Så panikaktionen er aflyst. Har endda fået skrevet to smådigte. Som var det forfærdeligste lort. Men de er da et tegn på, at det går en smule fremad.

tirsdag den 21. april 2009

The facts

Kan ikke holde at ud være der, hvor jeg er.

Gider ikke at spille smart eller "relevant". Det hårde, fordi jeg kender sammenhængen, faktum er, at Helene stadigvæk er i Odense. Og ikke har det godt. Så skråt op med poesi, filosofi, hverdagsflimmer. Holdes kun her fordi jeg har et job, der skal passes, så det hele ikke ramler. Men der er situationer, hvor selv dét føles forpulet ligegyldigt. Dette er en af dem.

Kommer hun ikke i morgen, er jeg den, der er rejst.

Flytter...

...til Odense så snart tingene er kørt ordentligt i stilling. Kan ikke rigtigt holde ud at være fra Helene længere.

mandag den 20. april 2009

... x 2


...

Helene skulle være kommet i dag, men er blevet forhindret af en gæsts sygdom. Og jeg har ikke været længere nede i årevis. Havde to sammenbrud på arbejde. Orker ikke at forklare hele sammenhængen - kan jeg i det hele taget overskue den selv? - men det er derfor, der ikke kommer noget videre fra min hånd i dag.

søndag den 19. april 2009

Point of no return

Er totalt udmattet efter et par ekstremt bevægede dage. Som jeg ikke vil fortælle nærmere om her - privatlivets fred - bortset fra, at mine tanker konstant var i Randers hos Helene, da jeg lørdag eftermiddag tog til Silkeborg. Og at jeg ikke fik nogen som helst form for ro, før jeg stod der igen i eftermiddags for at hjælpe til med nogle afsluttende småting.

Og at jeg elsker hende, som jeg aldrig har elsket nogen før. Og at jeg snarest muligt vil handle ud fra dét.

Men nu skal der soves i et par timer, inden jeg skal på arbejde.

torsdag den 16. april 2009

Poesi og shopping

Foreløbig en fin afslutning på blog-ugen. Mod forventning gik oplæsningen til Underskoven godt, og der kom specielt meget fart på under "Chaufføren", som fik sin debut. Pia og Louise Kristensen var der også, og de slap, som vanligt, mere end fint fra deres bidrag. Sandberg introducerede sit kommende hæfte, Ceremonien, fint til tonerne af Don Martin (er på småsludder-basis med ham, men har faktisk aldrig fået taget mig sammen til at fortælle ham, at jeg som stor dreng var en kæmpefan af Parkering Forbudt... Lidt syret at være ligestillede, lige pludselig...). Michael Dyst, som jeg ellers har enorm respekt for som både håndværker og oplæser, skuffede dog lidt. Dagens materiale var simpelthen ikke stærkt nok, og han kom aldrig rigtigt op i gear, som han plejer. Derudover leverede Bo Lille en orkan af et hadedigt til Lone Hørslev - vi er åbenbart enige om størrelsen af hendes talent, om end jeg aldrig ville udtrykke mig radikalt.

Min musikalske kontakt var der også for at lure min live-form af. Det kom der en fin længere samtale ud af, der fortsatte helt op til Nørreport bagefter. Glæder mig meget til at arbejde videre.

Og så gik turen ellers hjem for at pakke eftermiddagens indkøb ud: To boggaver og en passende sort skjorte. Weirdness ahead, som sagt...

Praktiske oplysninger

Læser op til Underskovens arrangement på Huset i Magstræde her i dag kl. 17, hvis det er.

I weekenden er jeg i Jylland. Helenes mor skal begraves. Bagefter går turen til Silkeborg for at fejre min egen mors fødselsdag. Bliver et par ekstremt mærkelige dage...

onsdag den 15. april 2009

Lysglimt

On that bright note: Det endte med, at poesi/musikmødet i dag blev aflyst, men hende, der står for klangene, har sendt mig indtil videre én mp3 og en ordentlig stak arbejdsnoter. Fedt - en plumrådden dags eneste optur! Skægt nok arbejder hun bedst med lige præcis de tekster, jeg selv ville have fundet det mest umuligt at vride musik ud af: De korte, knappe, næsten haiku-agtige ting. Hvilket er fremragende - mange af dem står for mig som noget af det bedste, jeg overhovedet har skrevet. Men vil jeg have længere, mere flydende ting ind i sammenhængen - og det vil jeg - bliver jeg nødt til at være der mere in person, kan jeg godt se, så de kan udformes sammen. Må snarest tage revanche.

Men så er der ellers andres musik (og et par minutters stilhed) for resten af pengene...

http://www.youtube.com/watch?v=LJpjcYqGjhw

Sorte noter

Græder papir.

***

Fire vægge mod ét menneske.

***

Bløder hele vejen ned til banken.

***

Kan man abortere sig selv? Kender skæbner, der kun svært kan beskrives på andre måder. Og jeg kigger mig konstant over skulderen for at sikre mig, at jeg ikke har grebet saksen...

***

Klip, klip. Sy, sy. Klip, klip... Man får næsten lyst til at danse i mangel af bedre.

***

At bære din sjæl i min hule hånd gennem et flammehav tindrende ligeglad med, hvad der sker med min egen. At kun komme levende ud, hvis du også er hel...

***

Du tror, at din angst bliver virkelighed, hvis du nævner den. Modsat med mig. I gennemsnit har vi en skæbne.

***

Kan ikke hele sår, kun åbne vinduer.

***

Mit tilbagevendende problem: Kun to instanser forekommer mig at være retfærdige dommere. Mig selv og universet.

***

Talentfulde kalder man dem, man ikke kan komme uden om, men aldrig kunne drømme om at støtte.

***

Her skulle der have stået noget andet.

tirsdag den 14. april 2009

Latterligt

så skrøbelig, man er. Selvfølgelig skal det ses i lyset af, at den sidste uges tid mentalt har været en togtur til Helvede, og at jeg er specielt tyndhudet nu, men jeg er blevet fuldstændigt slået ud af en kommentar på digte.dk, som angreb det nyere digt, jeg er allermest stolt af. "Det kan du gøre bedre". Hm, det forbandede er, at det kan jeg ikke. Og så fik jeg på hatten for at bruge ordet "dratte", som ifølge vedkommende skulle være dialekt (det er det nu ikke ifølge Nudansk Ordbog...) - underforstået ikke et fint nok ord til at indgå i så "udsøgt" en ting som et digt... Skal man virkelig til at tage "radiator"-diskussionen igen? Orker ikke. Ikke nu. Har bare lyst til at smide pennen på ubestemt tid, droppe en planlagt oplæsning på torsdag og løbe langt, langt væk. Væk fra andres meninger og stemmer.

Og samtidig er det så absurd, for har jeg ikke lige netop optrådt som musikkritiker i 10 år? Skåner jeg andre, når jeg kommenterer? Gu' gør jeg da ej. Er mine æstetiske kriterier en skid bedre eller mere reflekterede? Næppe. Jeg kan simpelthen ikke tåle en dosis af min egen medicin, og den slags dobbeltmoral har jeg altid været den første til at fordømme...

Så meget sagt aner jeg ikke hvordan, jeg kommer videre lige nu. Hvornår og hvordan jeg kan se mine egne ord i øjnene igen. Håber, at et møde med min musikalske kontakt her i eftermiddag kan være med til at vende skuden bare lidt...

Latterligt.

Sød fugl


Fatter hat af Twitter. Har, efter at have modtaget et par invitationer, omsider fået fænomenet checket ud, og for mig ligner det grangiveligt et Facebook for folk, der ikke har tid til at pleje venner, familie, interesser og den slags skævheder i tilværelsen. Et rent billboard med hastige, ligegyldige opdateringer, som, ifølge visse medieforskere, åbenbart skulle give andre brugere fornemmelsen af at være tættere på personen bag profilen, hvorfor man da også i høj grad ser siden brugt af større eller mindre kendisser. Men seriøst: Jeg checkede - for sjov - vores nyslåede statsministers side, og mon man ikke kommer både manden og hans politik nærmere ved f.eks. at checke Venstres homepage end ved at få at vide, at han lige er "kommet hjem efter godt 40 skønne km i Esrum, Hornbæk, Dronningmølle-området. Skønt!"

Men så igen: Fænomenet er populært. Og det undrer ikke. Vel går mange kendisser for at være flygtige og overfladiske, men i reglen stikker de altså dybere end deres "following"... Det bedste, jeg kan sige om Twitter, er vist, at logoet er nuttet.

mandag den 13. april 2009

Ny gruppe på Fjæsbog


http://www.facebook.com/profile.php?id=582519707#/group.php?gid=77465056335&ref=mf

For dem, der kan kapere det faktum, at livet har dybder, og som ikke viger tilbage for at udtrykke det poetisk...

Store dommedag

Har omorganiseret mine tekster på digte.dk. Bl.a. fordi det efterhånden - temmelig meget mod min vilje - er blevet nødvendigt at lave en samling om død, tab og den stædige insisteren på fortsat liv, der jo alligevel består. Den har fået titlen +. Hvad den skal bruges til, har jeg ingen idé om, men det må være forårets projekt at få fyldt noget kød på den...

Samtidig er der røget en del gammelt lort, ligesom jeg har omskrevet en gammel ting fra ´98 med Limfjorden som ledemotiv.

Ellers et døgn præget af en række sammenbrud. Det første - og væsentligste - i nat efter en lang og meget intens samtale med Helene, der satte et par ting på spidsen og ikke efterlod nogen som helst tvivl om hvor og med hvem, jeg hørte til... Vi skal lykkes, og jeg skyer ingen midler! Har aldrig elsket nogen sådan før...

Videoen,

der inspirerede mig til ovenstående. Depeche Modes formidable "Wrong". Hvis tekst i øvrigt siger mig lidt for meget for tiden...

http://www.youtube.com/watch?v=5bsXOcK9_Cw

...og en anden sang, der cirkulerede kraftigt i tankerne, mens jeg skrev, men satte mindre direkte aftryk. Duran Durans spændende, men desværre meget oversete "The Chauffeur". Og nej, jeg betragter den ikke som en guilty pleasure - det er nummeret for indlysende godt til!

http://www.youtube.com/watch?v=ktXDQhw9FfE

Self indulgent, I know, for hvor godt er det digt nødvendigvis? Men sangene fortjener i det mindste at blive hørt...

Chaufføren

Du tror, at du har en adresse,
du tror, du har penge,
du tror, du har midlet og manden,
men ruden er tonet og sæderne sorte og glatte.
Du ånder din egen luft ind, farer vild i din blazer
og klynger dig fast til champagne og snitter,
mens lysprikker, tomheder, slørede stednavne farer forbi.
Du råber til skikkelsen der bag ved rattet,
at han skal parkere ved banken og kirken,
men glasvæggen hæver sig ikke.
Du hører hans syvendedagsslummer
og ser, hvordan lungerne fyldes og tømmes
med gummi og asfalt.
Du stirrer på krager, der letter i lyskeglen,
ser taxameteret tikke sig ud af dit liv
og fortsætte, fortsætte, fortsætte.
Motoren arbejder,
landskabet tier
og griber.

søndag den 12. april 2009

Kokon

Håber på
man finder mig

en sommerdag
på gaden

som en let
og krøllet ham,

som solen
i mig

blot har opbrugt
og forladt.

Isolation

Tog, som varslet, på Bureauet i går eftermiddags. Ikke fordi der skete en skid eller var mange mennesker, men det gav mig for en kort tid ro for mine egne tanker og bekymringer. Og jeg kom en smule ud i solen - vitaminer og pep lige ned i lommen.

Burde sikkert have fundet på noget lignende i dag, men mens alle andre tilsyneladende går ensomt-salige ture ved stranden, griller med familien eller drikker bajere med vennerne i fri luft, sidder jeg i en sort sky et par hundrede kilometer fra der, hvor jeg er, og føler mig totalt handlingslammet. Glæder mig helt til at komme på arbejde igen. Det har været en latterlig påskeferie, og den må gerne stoppe nu.

lørdag den 11. april 2009

Picnic i Hiroshima


Vi kan blidt sætte brødkurven ned
ved det brændte, men levende træ
og svælge i vuet af væltede bygninger,
frådse i suset af fugle, der dratter til jorden,
blive høje af rødvin og håndmadder,
højlydte skrig fra terrænet, hinanden.
Og så kan vi elske i strålingen, udveksle gnister,
få afkom så sygt, at det evner at leve der,
pansret, fordrejet, forskruet,
men født til at hamre og save og drømme
om fadermord, moderdrab, renselse,
arkitektur så afskyelig,
at den kan modstå selv tanken.

Vi kan betjene os selv,
vi kan skåle i kød,
det er alt.

Besøg

Havde besøg i går aftes igen. Atter udfald på radioen og en meget tydelig duft af en parfume, der hverken var min eller Helenes. Den blev hængende i timevis. Så melankolsk.

Gik tidligt i seng og sov ad helvede til. Havde ubehagelige billeder en masse på den indre nethinde.

Vil gå på Bureauet i dag - bare for at snakke med nogen om andet end død.

fredag den 10. april 2009

Langfredag

Jævnfør digtet i går: Har jeg clairvoyante evner? I hvert fald er Helene lige taget afsted i største hast. Dødsfald i den nærmeste familie. Under mere end almindeligt grimme omstændigheder. Alle havde vel set det komme, og der var næppe nogen tvivl om, at det ikke ville blive kønt, men...

Det er langfredag. Mens vi sad og forsøgte at fordøje oplysningerne, holdt katolikkerne overfor udendørs messe. I sort.

For mange dødsfald i det seneste halvår. Alt for mange. Og alt for ubehagelige...

R.I.P. Kirsten.

torsdag den 9. april 2009

Påske

Stirrer ned på gaden,
hvor et lam
blev pløjet ned i dag
af nogen i en rusten BMW.
Men der er ingen
blod på stolperne,
kun bilos og graffiti
og ét skilt for alle navne,
og kun vejen
er nu brolagt
med en lang
og sikker slummer.

onsdag den 8. april 2009

Rasle, rasle...

Var på havnerundfart med Helene og Malthe - næsten kitsch, men København er sgu en smuk by. Og ikke mindst fra søsiden.

Og nu har jeg påskeferie.

Og er uendeligt irriteret over at være en af de typer, der åbenbart udstråler humanisme og samfundssind udadtil i så høj grad, at jeg altid bliver antastet på gaden af tiggere og folk fra støtteorganisationer ("nej, den mindste donation, du kan give, er på 100 kroner!"). Nørreport er et fucking mareridt på den konto. Der står folk virkelig i klynge med raslebøsserne, og hvor meget, jeg end hopper og springer for at slippe uden om, ender jeg altid med at blive stoppet af mindst én, der skal prikke til min dårlige samvittighed over, at jeg ikke selv ender som hjemløs eller modtager af støttebeløb i jagten på en bedre verden. For den er jo god nok! Jeg vil gerne støtte, og pt. betaler jeg gladeligt mine rater til Amnesty International og Folkekirkens Nødhjælp, ligesom jeg med lige så stor glæde lægger mit kontingent til Enhedslisten - mit forsøg på ikke blot at hjælpe til med skærver hist og her, men faktisk skabe en politisk forandring til fordel for både miljø, demokrati og socialt udsatte. Men jeg er ikke Joakim von f**king And... Har levet på overtræk lidt for ofte på det seneste. Og én ting, ingen skal forsøge sig med over for mig, er at appellere til mit gode hjerte ved at være pågående, sælger-agtig eller ligefrem aggressiv. Så er der lukket ved kasse 1 uanset hvad! Forstå mig ret: Behovet kan være reelt nok, og jeg har sandsynligvis mere end sympati for det, men faconen... Dén der intimiterende facon. Kan ikke snuppe den! Ingen skal drive rovdrift på min medmenneskelighed!!!

Kald mig et dumt svin, om du synes. Men at have overskud til at give kræver først og fremmest, at man er i stand til at opretholde sig selv, nicht wahr?

tirsdag den 7. april 2009

Return of the tirsdagsskribleri

Er (igen) totalt smadret efter en arbejdsdag på Carlsberg og Bureauet, der dybest set har varet fra kl. 5 morgen til 19:30 aften. Men nu skal der hygges med Helene og Malthe så længe, jeg kan.

Og jeg er blevet inviteret til at lave noget ved Poetisk Tirsdag på Bureauet d. 5/5. Overvejer noget ud over det sædvanlige, men mere om det senere.

mandag den 6. april 2009

Enden er nær???


Er ved at være klar til fint besøg fra det odenseanske. Og har været et smut omkring Pia for - sådan blev det i hvert fald - at lege konsulent på en ambitiøs oplæsning/performance, hun skal lave på Bureauet på torsdag. Materialet kan gennemtænkes mere, men det ser lovende ud.

Ellers forundres jeg over den, ja, himmelråbende stupiditet bag en nylig cd-udgivelse - Auscultates Gregorian Chants - Love Songs and Ballads - hvor en flok munke (eller er de nu også det? En andenrangs backingsanger kan jo til forveksling lige én i en passende kutte) giver slaskede bud på slaskede schlagere som "Lady in Red", "How Deep is Your Love", "Perhaps Love" og "When You Say Nothing at All". Og spolerer regulære guldkorn som "Nights in White Satin" og "The Sound of Silence". Hvorfor??? HVAD HAR VI GJORT??? Er det den nok så bekendte Guds straf over menneskeheden - et skræmmende præludium til dommedag eller syv nye plager? Eller er det blot den endelige profanering af musikkens dybe, transcendente natur, hvilket vel egentlig er lige så skræmmende?

Visse steder har jeg endda set udgivelsen blive sammenlignet med Dead Can Dance. Mit hjerte græder på deres vegne. Hør deres Aion i stedet - den har noget at have sin spiritualitet i.
Åh ja, og så er coveret for øvrigt tudegrimt... Se selv ovenfor.

søndag den 5. april 2009

Endgames


Lige nu sidder Fogh og drikker vin samt spiser småkager med dronningen. Synd for hende. Men nu er otte onde år i hvert fald slut. Oh, happy day!!!

Rydder op og gør rent. I morgen kommer Helene sammen med Malthe, hendes søn. Det bliver hyl!

Og er ved at have tygget mig igennem Drehort Heimat. Den nye film i sættet, Heimat-fragmente: Die Frauen er ét langt, drømmende styrt ned gennem hovedpersonen Lulus historie og erindring, der ender med en crash landing i virkeligheden. En værdig, om end på nogle punkter lidt kluntet tilføjelse til værket. Og dokumentarfilmen Geschichten aus den Hunsrückdörfern, der var en slags research-projekt for Edgar Reitz før han tog fat på selve trilogien, er et godt, levende portræt af en egn, der samtidig allerede har hele den unikke visuelle stil i sig, som kom til at kendetegne hovedværket. Så er der en bonus-cd med dokumentarer af blandet kvalitet, som er meget hyggelig, om end ikke mere end det. Det bedste er seks musikalske indslag med hovedpersonerne Hermann og Clarissa - altid en fornøjelse! Men helt klart et value for money-sæt, samlet set.

lørdag den 4. april 2009

Sing, Vogel, sing!


Nå, men var jo så til Singvogel-koncert på den nyåbnede Drone Bar på Nørrebrogade i aftes. Var ikke i topform, så selvom jeg var i glimrende selskab med Cille og Tina, endte jeg med at tage tidligt hjem. Nåede dog at få hele koncerten med, der bar en del præg af, at Jens Balder ikke var med, og at stand-innen Emir Pasic fra Kurve - der primært fungerede som ekstra guitarist - ikke helt havde fundet sin plads. Denne aften var Singvogel derfor mere end noget andet et punkband igen - med L8's klarinet som det mest eksperimenterende element - og det var i sig selv en anelse skuffende. Og når så samspillet heller ikke var i top... Men mere eller mindre gode er Singvogel jo altid, og der var nye numre på bedding i går, som kan udvikle sig lovende. Det bedste var dog en tung, udsyret "Søvngænger Boogie" samt en overraskende luftning af Vildensky-klassikeren "Happy Birthday".

Selve baren både irriterede og behagede mig. Den var noget indie-cafésmart i det - foretrækker sand på gulvet, oversmurte vægge og hærget inventar á la Revolution og 1000fryd - men så igen: Det er altså ikke ret mange steder, man kan gå i byen og høre DJ'en vende Modern Lovers og Joy Division på en fredag aften...

I går fik jeg også offentliggjort et indlæg på Dansk Komponist Forenings hjemmeside under kategorien "Fredagsbønnen". I praksis er det en stafet-ting, hvor man bliver inviteret af en anden til at skrive. Så har man 14 dage til at bakse en tekst sammen og finde ud af hvem, man selv vil sende aben videre til. Det var den suveræne drone/dub/electronica-musiker Danny Kreutzfeldt, der taggede mig, og jeg har så inviteret Michael Marino fra psych/folk-grupperne Himmelvand og Lotus Krokus. Ved ikke hvor godt jeg synes, mit eget indspark er blevet, men nu er det der altså... Læs selv her: http://www.komponistforeningen.dk/article/?id=1170.

fredag den 3. april 2009

Bloggens fødselsdag


Åh ja, og så er det et år siden i dag, at bloggen startede på Aggersundvej i Aalborg Øst, hvor jeg endnu var uvidende om, at jeg en dag ville blive københavner. Burde sikkert være skide rørstrømsk, for hold kæft et begivenhedsrigt år, det har været. Og jeg burde sikkert også levere et længere tilbageblik. Men for pokker: Det hele står der allerede, hvis man gider at bladre tilbage. Og livet bliver ikke genudsendt, så hvorfor skulle bloggen? Fuld kraft frem!!!

Men kippes skal der da med flaget for evt. interesserede. Nu med et specialfarvet Dannebrog i håbets kulør, der endnu ikke er blevet overskidt af Dansk Folkeparti. PS: Har fra dags dato valgt at ændre navnet til Baunbæks Blog. Dels lyder det simpelthen bedre, dels er indtil videre fem generationer af min mors familie blevet kaldt det i kæleform - måske endda flere. Og har jeg frit valg (og held i sprøjten), er det det eneste element i mit navn, jeg ubetinget vil have båret videre efter mig. Så sådan er det nu. Hilsen Herr Baunbæk.

Two fingers, Billy!


En anden ting: Opdagede først i forgårs, at Jimmy Chamberlin havde forladt The Smashing Pumpkins, der, for mig, var 90'er-orkestret over dem alle. Kunne nu godt forstå det, for for ikke så længe siden erklærede frontfiguren Billy Corgan bl.a. her - www.chartattack.com/news/63931/no-more-pumpkins-albums - at gruppen, der ellers om noget var et album-orkester, ikke ville indspille albums længere.

"The listening patterns have changed, so why are we killing ourselves to do albums, to create balance, and do the arty track to set up the single? (...) We have to come up with singles like '1979,' and come up with songs that sound good on the radio", sagde Corgan ved den lejlighed. Hm, så no more "Porcelina of the Vast Oceans", "Soma", "To Forgive", "Blue Skies Bring Tears" eller "The Aeroplane Flies High"? Indrømmet: Zeitgeist, hvor Corgan og Chamberlin blamerede sig ved at bruge Pumpkins-navnet uden om James Iha og D'arcy Wretzky, var en lorteplade, hvor ikke engang singlerne for alvor duede. Men albummet havde dog kant, og de kanter vil han nu åbenbart file væk???

Og som man kan regne ud, er Corgan det eneste originale pumpkinhead tilbage. Må han more sig med det. Jeg køber aldrig mere noget, hans navn står på. En ting er at sælge ud - det kan man, som bl.a. New Order har bevist, godt gøre uden at tabe niveau. Og bands som Depeche Mode og Pet Shop Boys har egentlig aldrig gjort andet. Men at tage pis på sine fans???

Farvel, Fogh. Vi ses i helvede!

Nå, nu er den omsider god nok. Anders Fogh stiller op som kandidat til generalsekretærposten i NATO. Ikke at ret mange, tror jeg, har været i tvivl på det seneste, hvor dansk politik har stået totalt i stampe, mens Venstre har kørt sit hidtil dårligste spin-job i forsøget på at undgå netop dén situation, men dette er the point of no return. Man kan ikke åbenlyst være sin nation utro, så får han ikke jobbet, er han færdig i dansk politik i den nærmest overskuelige fremtid.

Og så kan man ellers se domino-brikkerne falde for VKO. Lars Løkke får overladt en uriaspost, og frem til næste valg vil V og K's samarbejde blive endda meget kompliceret, mens de forsøger at afgøre hvem, der skal være blokkens frontfigur: Den moralsk anløbne venstremand, der ikke går af vejen for at forlyste sig heftigt på borgernes regning, eller den anderledes solide Lene Espersen, der rent faktisk vil have en chance for at vinde et kampvalg mod Helle Thorning-Schmidt. Men skulle det - med gråd og tænders gnidsel i V-lejren - lykkes for Lene at positionere sig og vinde, vil hun stå tilbage med et ekstremt ramponeret regerings-grundlag. Ikke mindst fordi netop K og O nærmest kun har kunnet være i stue sammen med V som mediator. Så dette må altså kaldes begyndelsen til enden for en pinlig periode i Danmarkshistorien, hvor "eksperter" (folk, der rent faktisk véd noget om de komplekse problemer i det moderne samfund) er blevet jaget som vildt, de sociale forskelle er eskaleret vanvittigt, racisme er blevet lov, meningsdannelsen er blevet ensrettet til censur-punktet, egoisme er blevet normen og vi er blevet rodet ind i en helt igennem ulovlig krig. Og så vil jeg endda undlade at nævne Kurt Westergaard og Bjørn Lomborg... Og den igangværende finanskrise, som VKO kunne have gjort en del for at tage brodden af, hvis de havde lyttet efter, da de økonomiske vismænd begyndte at råbe vagt i gevær for to-tre år siden... På Island styrter man den slags idioter. I Danmark stemmer man tilsyneladende på dem...

Vil fejre dagen med rødvin og Singvogel-koncert.

torsdag den 2. april 2009

Snåårk!

Er skandaløst træt, og eftersom der er en koncert på programmet i morgen aften, har jeg besluttet at hive stikket helt ud, sove, putte med Tilde og se lidt ekstra af den tredobbelte box, Drehort Heimat, med sideprodukter fra Edgar Reitz' monumentale Heimat-værk, jeg lånte i går.

Ved godt, jeg burde en masse andet. Men...

onsdag den 1. april 2009

Mere digthelvede

Mødtes med min musiker-kontakt på Vesterbro i dag - der var efterhånden gået en rum tid siden sidst, så nu har vi besluttet os for at mødes hver onsdag eftermiddag og pukle løs, indtil vi har 20-25 minutters musik/recitation/lyd/whatever. Og gensynet i dag gik skidegodt - vi fik skabt en art outline for et nummer, der kommer til at hedde "Tømreren", og kreeret et ret spændende, enten katastrofalt eller fantastisk koncept for en fortolkning af "En af mit blod". I forvejen har vi "Helgenen" - en salmeagtig acapella-ting, som jeg har besluttet mig for ikke at blande mig i med min gustne røst. Ind imellem er det ok at bare levere tekst. Men på de andre ting kommer jeg til at spille en anderledes aktiv rolle. Og bliver det, som vi også har luftet, til et arrangement af min gamle opbrudsvise "Halv mand", kommer man muligvis endda til at opleve mig som - gisp! - sanger. I det ene toneleje, jeg så nogenlunde behersker, vel at mærke...

Dagens tekst (fordi der er en!):

Om jeg så
skal hejse
vajende flag
i vindstille vejr
og skabe en fugl
ud fra knogler
og sener og fjer,
skal jeg nok
få mit lys
viklet ud
af min skygge.