søndag den 1. marts 2009

Voel revisited

Har den gode, gamle kosmiske blues igen. Har følt mig totalt handlingslammet hele dagen og ikke lavet en skid. Bortset fra altså at hente Bureau-nøgle hos Pia her i eftermiddags og kigge på et gammelt, halvfærdigt manuskript med arbejdstitlen 8600 Silkeborg, der er tænkt som en bittersød hyldest til min hjemby, Voel, der hører ind under netop dette postnummer. En af de større kanoner ved Bureauet, Rene Sandberg, har opfordret mig til at genoptage dette stykke hjemstavnsdigtning, der mere præcist er tænkt som en minutiøs sondering af selve landsbyen og centrale lokaliteter omkring den: Et digt for hver vej, der fandtes i 1990, hvor jeg flyttede, samt tekster om bækken, engen, skoven, gravhøjene... I dag blev det mest til at give en række gamle digte en tiltrængt opstramning (da jeg lavede de første udkast i 2004, betød især det rytmiske mindre for mig, end det gør nu), men det blev da til en enkelt ny ting. Om Hjortgårdsvej, hvor jeg voksede op på Nr. 42...

Hjortgårdsvej

Skjult bag træstakitter,
staudebede, lave buske,
ser man bilerne
fra Silkeborg og Hammel
rulle hastigt gennem byen.

Og man kalder dem
for tyskere, japanere og svenskere,
studerer deres nummerplader,
kigger efter spoilere,
bliver høj af afbrændt gummi
og fordampet asfalt.

Piger drømmer,
kvinder dåner,
mænd begejstres,
hunde skælver.

De af alle véd,
at disse hjul kan standse,
tage dem op
og føre dem i fuld fart
over bækken til det sted,
hvorfra kun sangen
danner bro tilbage.

De af alle véd
tillige dét,
at ingen her
kan synge rent.

2 kommentarer:

Jens Keis Kristensen sagde ...

Hjemstavnslitteratur er en genre, som er ramme for mange gode værker: Helle Helles Rødby-Puttgarden, Dan Ts Vangede Billeder og Bjarne Reuters Når snerlen blomstrer for bare at nævne et par stykker

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Ja, eller "Den, der blinker, er bange for døden", som jeg også sætter meget højt. Ikke så sært, for man griber ned i noget virkelig centralt i sig selv der. Men om noget kommer min ting nok (i hvert fald i mit kringlede hovede) til at minde mere om Højholts "Provinser", tror jeg. Dog mere surreel. Går efter et registrerende blik, der krakelerer og bevæger sig over i noget mere alment symbolsk. Den virkelige "hjemstavnsoplevelse" har jeg "reserveret" til et andet manus om et andet sted...