tirsdag den 31. marts 2009

Den poetiske vagthund rider igen

Udmarvende dag med Bureau-vagt og det hele. Men også en glimrende af slagsen. Alle de kendte ansigter kiggede ind før eller siden, og der var jo poetisk tirsdag med åben scene. Her brillerede poul g. exner med en ny stak stærkt vemodige, minimalistiske kærlighedsdigte, og Pia slap mere end glimrende fra at foredrage en bunke friske ting. Martin Bof overfaldt mig sågar poetisk, da jeg var på vej ud af døren, og jeg drog, trods udtalt træthed, hjem i meget opløftet stemning.

Fik også hakket denne (forræderisk melankolske) petitesse af mig bag disken:


Tættere
konstant,

den dag,
hvor blomster

skyder
visne op

af jorden.

2 kommentarer:

CillyBilly sagde ...

Der findes en melodi til dette digt.

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Wow, glæder mig til at høre den! Du har en ting med de korte tekster...