torsdag den 19. februar 2009

Kaffe & vinyl

Har været til møde med Rasmus Steffensen fra Geiger omkring et kommende, ganske storstilet bogprojekt omkring en ganske unik og legendarisk dansk musikpersonlighed, som har 30-års jubilæum i branchen til næste år. Har givet os selv et år til at realisere det: Det bliver en antologi, som vil belyse vedkommendes mangfoldige aktiviteter fra temmelig mange forskellige vinkler. Laver de første regulære arbejdspapirer på den i weekenden.

Mødet foregik i øvrigt på Sort Kaffe & Vinyl på Skydebanegade. Hyggelig lille joint, men giftig eftersom den har et storslået sortiment af vinylskiver. Købte både Trolle/Siebenhaar (har noget for Ane Trolles stemme), Earth og Kloak. Kaffen var i øvrigt også god. Der ender jeg sgu nok med at komme en anden gang.

8 kommentarer:

Jens Keis Kristensen sagde ...

Gad vide hvem mon det er... Tænker om hans efternavn begynder med H?

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Det er det af praktiske årsager ikke så smart, at jeg udtaler mig om endnu. Men et glimrende bud.

pter sagde ...

Og fornavnet M?

Anonym sagde ...

Skydebanegade, ikke vej.

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Mmmm, det må jeg jo nok heller ikke sige :-) Bær over med mig, jeg er stadigvæk ny i hovedstadset...

pter sagde ...

Jeg vil gerne forudbestille et signeret eksemplar allerede nu. Kender jo begge forfatteres skrivestil, så det kan kun blive interessant læsning!

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Noteret! Og tak! Vi bliver godt nok primært redaktører, men vi skal da også hver især have noget skriftligt fra hånden...

Peter H. Olesen sagde ...

Jeg skriver gerne, om da Jan Laursen og jeg alt for berusede stod og råbte "idiot!" ind i de mikrofoner i Saga som skulle optage og dokumentere mandens Afskedskoncert (Da var han 24 år gammel).
Meget kan man sige og mene om manden, men "idiot" er og bliver et både upassende og ikke-dækkende ord. Ligesom han f.eks. heller ikke bør benævnes "geni".