tirsdag den 3. februar 2009

En ualmindeligt god dag


Der er dage, der bare står stille. Sådan var det i går. Og så er der dage, hvor tilfældet bare vil, at en masse brikker falder i hak på én gang. Som f.eks. i dag.

Jobbet flød bare - nåede en masse uden at stresse. Og efter endt tjans gik det - som hver tirsdag - videre til Bureauet, hvor jeg skulle afløse Pia bag baren kl. 16. Hvilket også gik glat, selvom vagten gik ind i den bedst besøgte poetiske tirsdag i mands minde. Hvilket var mere end glimrende, for det betød, at jeg fik aftenens første, engelsksprogede sektion med. Og den var fin.

Den indledtes med en række engelsksprogede Dan Turéll-oversættelser ved Thomas Kennedy, der virkede ret frie, men i store træk fangede den yderst savnede Vangede-rottes ånd og flow godt. Var dog lidt skeptisk i forhold til oversættelsen af danske stednavne - Vesterbro blev f.eks. til "Westbridge". Jeg mener: Man oversætter jo heller ikke New York til "Ny Jordvig", vel?

Men virkelig sublim var Raphael Lennox - åbenbart et ex-medlem af The Plastic Ono Band - som lavmælt og ikke så lidt melankolsk fandt sin egen fine balance mellem dybde og oplagt sprogleg. Og ikke mindst den klejne og charmerende Nancy Wanjira Wakabari Stevner, som måske ikke var verdens mest hermetiske poet, men mente hvert ord, hun sagde, så man ikke kunne undgå at blive rørt. Og til lyden af tunge hip hop-rytmer fik hun skabt et meget elegant flow, der netop til tider nærmede sig rap eller soulvokal. Et skidegodt og totalt afvæbnende show fyldt med kærlighed og varme.

Nå, men så var det, at jeg vekslede et par ord med Martin Bof - Bureauets formand. Som kunne fortælle to ting. For det første ender en god stak af mine ting højst sandsynligt i næste nummer af stedets tidsskrift (eksempel afbildet ovenfor), som pt. er under forberedelse - typisk en meget flot og luksuriøs publikation, som det skal være mig en fornøjelse at medvirke i. For det andet har et foto af mig - med ham som mellemmand - forvildet sig ind i en kommende film fra Zentropa, hvor jeg "spiller" hovedpersonens afdøde bror. Men det er da også et skidegodt billede, så jeg ser frem til at modtage en Robert for bedste birolle i 2009!

Da jeg kom hjem, var der så besked fra Bo Lille, som kører oplæsningsarrangementet Underskoven Huset i Magstræde. Sendte ham en stak ting til gennemlæsning igår i håb om, at jeg kunne snige mig ind i programmet her på torsdag fra 17 - 20. Og det kunne jeg. Super! Bureauet er et herligt sted at optræde, men det bliver fedt at prøve sig selv af over for et andet - og indtil videre mindre velkendt - publikum.

Og så har Jens Keis Kristensen - en gammel bekendt fra Dansk på Aalborg Universitet - lavet en beærende omtale af denne ydmyge blog på sin glimrende egen, der bærer den Olesen-Olesen-influerede titel Virkeligheden findes kun i Nordvest. Bukker og takker!

Sådan burde alle dage være. Slukker lyset med et smil på læben.

Ingen kommentarer: