fredag den 6. februar 2009

At føle eller ikke føle...

Nå, men det var et rigtig fint arrangement på Huset i går. Bagmanden, Bo Lille, gav den ydmyge debutant en enormt rar velkomst, og så gik det ellers derudaf med en stak tekster fra Favne, som blev endda meget vel taget imod. Undtagen af én tilhører, som mente, at jeg distancerede mig for meget fra indholdet - at jeg skulle have følt det noget mere. Var egentlig, som jeg forklarede hende, ret glad for den respons, for den var venligt ment, og det er ikke altid, jeg gerne vil stryges med hårene. Men kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal bruge den til. Jeg foretrækker at indkapsle den (til tider betragtelige) patos, mine tekster skal have, i selve materialet - og derefter stort set bare fremlægge det på en måde, hvor der også er plads til comic relief. At hælde ekstra patos på i oplæsningen - som f.eks. en Tafdrup har haft det for vane - synes jeg egentlig bare gør oplevelsen klæg. Mit act kan blive bedre - hvad kan ikke det? - men jeg er ikke sikker på, at tårer på de skrå brædder er vejen frem. Og det er rent show i øvrigt heller ikke, selvom det løber meget med opmærksomheden for tiden på bekostning af kvaliteten. Skyd mig den dag, jeg bliver teatralsk eller griber til den laveste fællesnævner for at please...

At jeg så netop gerne vil arbejde i forhold til musik med den bevæggrund, at man kan skabe intensitet og stemninger, som når længere ind på den måde, er noget andet. Og i et sådant samspil er jeg også sikker på, at det vil føles mere naturligt at give slip. Når det kommer til musik, har jeg aldrig syntes, at noget som helst principielt er for meget. Selv det mest klæge og oppustede kan fungere sublimt, hvis man tackler det rigtigt...

Nå, men er jo kun kort hjemme at vende. Skriver måske senere i dag. Måske ikke.

PS: Har besluttet mig for at skyde en del af Geiger-lønningen i udgivelsen af et større eller mindre gratishæfte på eget forlag. Har godt nok altid syntes, at det var flovt at skulle udgive sig selv, men jeg er ved at drukne i materiale, og jeg kunne godt bruge en lille ting at promovere mig selv med, i det mindste. Plus at jeg er blevet frustreret over de ventetider og vilkår, man må indstille sig på, hvis det skal gøres "rigtigt" (og konkurrencen fra tidens hær af gøgler-lyrikere, hvis salgstal typisk er omvendt proportionale med talent og holdbarhed). Så nu skal det være. Har dog ikke bestemt mig definitivt for indholdet.

1 kommentar:

Jens Keis Kristensen sagde ...

"Nå" er altså en rigtig god begyndelse på et indlæg. Og tak for din top 3