fredag den 9. januar 2009

Weekendmenuen

Omsider weekend. Det har været en sejpiner af en uge.

Hører Cocteau Twins' Lullabies to Violaine Vol 1, som jeg fik ind med posten forleden. Sært nok fordi jeg skal til Mute Night på Club Faust. Der er blevet lovet specielt meget Depeche Mode, men jeg håber nu også, at der bliver plads til noget The Normal, Nitzer Ebb og Einstürzende Neubauten. Spiller de "Warm Leatherette", "Join in the Chant" eller "Interim", lover jeg at gå 500 % grassat!

Hold kæft, hvor er man i bund og grund en gammel postpunker, når alt kommer til alt...

Pia kommer også. Og måske Louise K. Skal nok blive hyl.

Men det skal helst ikke blive for sent. I morgen er der oplæsning med Peter H. Olesen i Møllegades boghandel om eftermiddagen. Bagefter er der rødvin hos Tina, før vi igen er nogle stykker, der ender på Faust til :Of the Wand & the Moon:. Ambitiøst program, men hvad pokker - jeg er ung endnu!

1 kommentar:

Jens Keis Kristensen sagde ...

Glem ikke Crime + the City Solution; forsanger Simon Bonney er helt eminent, men dansemusik er det jo ikke...