lørdag den 10. januar 2009

Langdistance


Var oppe før Mefistofeles fik futteraler på - i hvert fald i forhold til hvornår, jeg var gået i seng - for at skrive på en anmeldelse, jeg burde have lavet for længe, længe siden. Nu er der blevet rykket igen igen, og så må jeg vel til det. Men må tilstå, at jeg ikke rigtigt magter den disciplin mere. Den føles som en sur, sur pligt. I 10 år skrev jeg i gennemsnit én om dagen, og nu føles formen ikke blot død og gennemført uinspirerende. Jeg har det simpelthen som en langdistanceløber, der har nuppet 10 marathon-løb i træk, og nu allerhøjest har behov for at gå en hyggelig småtur ind imellem for ikke helt at glemme hvordan, det er. Af samme grund har jeg besluttet mig for at aflevere alle resterende promoer til Geiger - minus et par stykker, jeg allerede har gjort mig udførlige tanker om - og så nøjes med at skrive om resterende egne indkøb og koncertoplevelser. Og nej, jeg tager kun mod flere, hvis man taler ualmindeligt godt for sin sag. Jeg har givet alt, jeg havde i mig, og nu er der andre, der må tage over. Og jeg? Jeg vil nøjes med at lave det, jeg reelt brænder for. Fra start lovede jeg mig selv, at hvis jeg nogen sinde følte, at min beskæftigelse med musik fik et professionelt præg - dvs. blev pligt og rutine i stedet for at køre på entusiasmen - ville jeg stoppe øjeblikkeligt. Den situation nåede jeg i løbet af sommeren, og siden har jeg med skam at melde været for dårlig til at melde fra. Men nu går det ikke længere. Vil ikke tage pis på nogen. Hverken kunstnerne eller mig selv. De fortjener en anmelder, der brænder med samme ild, som de selv gør. Og jeg vil fremover kun arbejde, når ilden er der.

Hvilket minder mig om, at jeg snart skal have checket op på det musik + lyrik-samarbejde, jeg tidligere har snakket om. Det brænder jeg for!

Efter endt skrivning tog jeg, som varslet, et smut ned i Møllegades Boghandel for at høre Peter H. Olesen (se ovenfor) læse op fra Korrekturlæseren og det nys udkomne privattryk [Jeg er her kun midlertidigt]. En hyggelig, prunkløs seance, der fuldstændigt var blottet for patos. Peters venner fra musikbranchen var der også (må være en sær blanding af verdener for ham, men jeg kender det jo lidt selv), og nogle af dem havde deres børn med. Jo, han er blevet familieunderholder på sine gamle dage, den voksne mand i Ramones T-shirt. Coming up: Hvor er de 2 andre II - hvor er brormand?

Nej, seriøst: Det var godt. Og jeg købte den nye bog bagefter, som jeg læste på bussen hjem. Hvilket var hurtigt gjort, for teksterne var ultrakorte. Og i øvrigt af blandet kvalitet. Men Olesen selv har heller aldrig lagt skjul på, at de bøger, han har lavet af den type, er lette anretninger, og som sådan er den nye bestemt ikke skidt. Den kostede også kun en flad 50'er.

Købte også Besat af Æbler og andre digte af japanske Shuntaro Tanikawa. Det er så til gengæld gennemført kræs for kendere. Og til tider også næsten Olesensk. Et uddrag:


Beethoven

Var svækling
Havde ingen penge
Var grim
Blev døv
Svigtet af kvinder
Var grim
Skrev testamente
Døde ikke
Var grim
Så slem
Så rå
Så grim en skæbne

Karajan er flot

Er så pt. ved at gøre mig klar til aftenens Faust-besøg. Skal varme op med rødvin hos Tina fra kl. 18. Men allerede nu er der Sol-øl på bordet og disc 1 fra Cabaret Voltaires Methodology - The Attic Tapes på afspilleren.

Ingen kommentarer: