torsdag den 8. januar 2009

Spøgerier og bryggerier

Mere omrokering på Carlsberg. Ved at være trættende. Men mine overordnede skal nu ikke have skylden: De er om muligt endnu mere påvirkede af den kaotiske situation, end jeg er.

Nu er jeg kommet til at arbejde i den store, flotte bygning med alle hagekorsene på facaden. Den har jeg grinet meget af - med lidt god vilje kunne den ligne et nedlagt Gestapo-hovedkvarter. Men det skal dog siges, at den stammer fra en tid, hvor det urgamle swastika-symbol stadigvæk signalerede frodighed, dynamik og de fire verdenshjørner - dengang, Hitler ikke havde pøset flere millioner døde jøder ud over det. Og hold kæft nogle relieffer, man ser, når man nærstuderer den ud- og indvendigt. Så bliver guldalder-arkitektur ikke smukkere og mere kompleks.

Havde også en spændende samtale om spirituelle tilstedeværelser på området. For jo, der er meget kraftige energier snart sagt overalt derude. Man føler sig sjældent alene. Forleden var jeg f.eks. ved at skrubbe bunden af en trappe i en af de gamle tappebygninger, da jeg følte, at jeg blev bestirret - og da jeg vendte mig om, nåede jeg lige akkurat at se en mørk skikkelse nogle trin længere oppe, der fordampede for øjnene af mig. I den "nye" bygning har jeg også allerede fået et kedeligt forhold til personaleværelset - så snart, jeg kommer derind, føler jeg, at jeg bliver trykket nedad, bliver svimmel og er alt andet end velkommen. Men det sted, der har freaket mig mest ud, var akademiet, hvor jeg følte mig kronisk bestirret. Hende, jeg talte med, kunne så også fortælle, at hun havde sanset mindst én afdød sjæl derovre, og at der var en engel i et af rummene. Har en idé om hvilket, hun hentyder til. Men ved ikke hvad, jeg skal tro. Tror som udgangspunkt ikke på engle. Men kraftfelter - gode og dårlige - er jeg pænt sensitiv omkring, og der er altså et sted dér, hvor jeg sansede noget, der lå ud over det sædvanlige. Kunne bare ikke blive enig med mig selv om ladningen, så at sige.

Bagefter blev det helt prosaisk. Var i banken for at bede om et overtræk. Min økonomi var ikke gearet til jul oven på flytningen. Men det gik glat igennem.

2 kommentarer:

CillyBilly sagde ...

Har du altid kunnet mærke sånnoen ting?

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Tror jeg. Men blev først bevidst om det som teenager, hvor jeg havde et par ret stærke oplevelser på den konto. Og siden da har det bare så at sige været en del af min dagligdag, som jeg forsøger at forholde mig til så nøgternt som muligt.