torsdag den 22. januar 2009

...og dagens omstændigheder

Er startet på endnu 14 dages afløsning hos NCC. Fint med mig. Kan faktisk godt lide stedet.

Har fået mange kommentarer - også andre steder end her - på mit indlæg om rengøring. Én sagde: "Hvorfor Fanden får du dig ikke et job?" Nuvel, ladningen i udtalen af det sidste ord er, for mig, så god en grund som nogen til at blive, hvor jeg er. Jeg mener: Når alt kommer til alt - og hvad enten man er Nobelpristager, præsident, skraldemand eller subsistensløs - venter der det samme hul i jorden for enden af vejen. Og skal der findes en organisk størrelse som et samfund, nytter det ikke noget, at hovedet ringeagter hånden eller omvendt. Alt er lige væsentligt for funktionen. Status er følgelig ingen motivation for mig, og jeg har det i det hele taget besværligt med folk, der tænker i den slags. Prøv at nedgøre min situation - så skal du se mig knejse med nakken i trods!

Det væsentlige er at vide, hvad man kan og vil. Jeg vil og kan skrive, men befinder mig i et samfund, hvor selv dem, det kører bedst for, har problemer med at leve af den aktivitet. "Det er jo ikke rigtigt arbejde!" Nuvel, så må man tage et såkaldt "rigtigt arbejde" for at betale regningerne og slippe for at høre på den slags stupide ytringer i døgndrift. Så behøver man heller ikke at tænke kommercielt eller tilgængeligt, når man skriver - man kan være så kompromisløs, man lyster. Se, dét kalder jeg et frynsegode!

Jeg kan også gøre rent. Jeg kunne sikkert også så meget andet. Gang på gang foreslår folk, at jeg da kunne blive gymnasielærer, men helt ærligt: Jeg ville i ekstrem grad hade at skulle være på overfor en større forsamling hver dag, formidle en temmelig statisk, borgerlig kulturkanon og bagefter dele altafgørende karakterer ud til snoskforvirrede, hormonfyldte teenagere, der, hvis de er sunde, burde have mere travlt med at leve, udforske og føle end studere. Og sådan har hvert realistisk job, jeg kan komme i tanke om, sine pros & cons. Til syvende og sidst skal jeg bare have smør på brødet på en måde, der er moralsk forsvarlig, og set i det lys er rengøring så godt et job som noget. Men det er da rigtigt: Det er muligt at skifte ud, hvis et bedre tilbud melder sig, og det har jeg da også tænkt mig at gøre.

Men nok om det. Er i grunden træt til døden af den diskussion. Lad mig bare sige det sådan, at "rigtigt arbejde" - uanset arten - for undertegnede blot er et nødvendigt onde, og at jeg i så høj grad som muligt forsøger at undgå, at den slags anfægter min "identitet" (selvom dét vel strengt taget bare er et andet ord for dødt mentalt væv)...

I morgen aften er der Martin Hall-seance på Faust. Le décadent svarer på spørgsmål om den mere avantgardistiske del af produktionen. Bagefter præsenteres der et par nye småting af en anden god, gammel dreng - Leæther Strip. Skal nok blive en god aften.

Og mandag kommer Helene. Så er alt, som det skal være igen.

Ingen kommentarer: